18. februar 2020
Thomas Lüstermann havde ikke sin bedste aften, men alligevel lykkedes det Dianalund/Tersløse at holde favoritterne fra IF Stadion under 30 mål. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Thomas Lüstermann havde ikke sin bedste aften, men alligevel lykkedes det Dianalund/Tersløse at holde favoritterne fra IF Stadion under 30 mål. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2. divisionshold sendte DTH ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2. divisionshold sendte DTH ud
Sport Sjællandske - 21. januar 2020 kl. 22:14
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bør være forskel, når nummer to i 2. division møder et midterhold fra 3. division.

Det var da også, da Dianalund/Tersløse havde besøg af IF Stadion tirsdag aften, men trods et nederlag på 21-29 i 4. runde af pokalturneringen var værternes træner Dennis Jensen ganske godt tilfreds.

- De stod med fire 100 kilos mænd i forsvaret, så vi vidste godt, at vi ville blive presset på ressourcer. Der er en grund til, at de ligger nummer to i 2. division, men vi fik presset dem i perioder, siger Dennis Jensen.

Fra start var det dog de københavnske favoritter, der dominerede, og de bragte sig hurtigt foran med 10-4 og 12-5, men DTH'erne fik kæmpet sig lidt tilbage og var hun nede med 13-9 ved pausen.

Tættere på kom hjemmeholdet dog ikke, og efter en times god fight måtte de acceptere et nederlag på otte mål.

- Det var en fin kamp, hvor vi holdt dem på 29 mål. De scorer tit over 30 i 2. division, siger Dennis Jensen.

- Og så havde vores målmænd endda ikke nogen god dag. Havde de ramt deres topniveau, havde det måske været noget andet.

Thomas Lüstermann og Christian Overgaard præstede kun otte redninger tilsammen, mens Stadions keepere kom i vejen for 15 afslutninger.

Amer Skaljic og gennemrutinerede Thomas Larsen blev topscorere for DTH med seks mål, mens der også var roser til Michael Brogaard.

- Der render altså en højrehåndet rundt på højre fløj og scorer fire mål på fem chancer mod keepere, som vi har det svært mod. Det er stærkt, siger Dennis Jensen.

Med nederlaget kan DTH nu fokusere helt på de resterende kampe i 3. division, hvor holdet kun er tre point over nedrykningsstregen.

- Det skal vi have respekt for. Men vi går efter at blive nummer tre eller fire, sådan som vi spiller nu. Vi vil vinde alle kampe, og den næste er mod Jernløse. Og der er ingen hold i rækken, vi hellere vil slå, siger Dennis Jensen.