19. november 2017
Christoffer Thrane blev for anden kamp i træk udslagsgivende med en scoring, da han stod bag kampens eneste mål i sejren over Kastrup.
Christoffer Thrane blev for anden kamp i træk udslagsgivende med en scoring, da han stod bag kampens eneste mål i sejren over Kastrup.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thrane gav oprykningsdrømmen vinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thrane gav oprykningsdrømmen vinger
Sport SJ - 11. november 2017 kl. 15:25
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse sluttede et forrygende 2017 af med endnu en sejr, da man i en udsat kamp besejrede Kastrup med 1-0.

Matchvinder blev Christoffer Thrane, der med sit sejrsmål for alvor gør det til sjov læsning for de mange SBI-fans, når de i vinterpausen skal minde sig selv om, hvordan stillingen er i danmarksseriens pulje 1.

Det er dog nok de færreste i Slagelse og omegn, der er i tvivl om, at det ser rigtig godt ud for Ulrik Ballings tropper. Selv ikke den ellers så sindige SBI-træner kan længere sige sig fri fra at skulle forholde sig til tanken om en oprykning til 2. division allerede i denne sæson.

Ulrik Ballings læremester Ove Pedersen har altid sagt, at man skal have et pointgennemsnit på to point eller mere pr. kamp for at kunne kalde sig et stabilt tophold. Med 34 point for 14 kampe lever SBI i den grad op til at være et fortjent og stabilt tophold.

Ved vinterpausen - lidt over halvvejs gennem turneringen - er Slagelse nummer et med syv point ned til Herlev på andenpladsen, mens Holbæk på tredjepladsen er distanceret med hele 11 point.

Slagelse BIs ledelse har hele efteråret holdt fast i, at det først og fremmest handlede om at etablere sig i rækken og gerne på sikker afstand til nedrykningsstregen.

Nu er spørgsmålet, hvad sportschef Søren Andersen, cheftræner Ulrik Balling og bestyrelsen udstikker af forventninger til foråret.

Spørger man en red viking (SBIs mest trofaste fans) er der nok næppe tvivl om, at ordet oprykning kommer til at indgå i forårets målsætning.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk