24. april 2019
Frederikke Brenøe styrede Næstved/Herlufsholms angrebsspil fint mod Holbæk og var også selv farlig som afslutter, hvilket syv scoringer vidner om. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Frederikke Brenøe styrede Næstved/Herlufsholms angrebsspil fint mod Holbæk og var også selv farlig som afslutter, hvilket syv scoringer vidner om. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tempoet var den store forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tempoet var den store forskel
Sport SJ - 06. januar 2019 kl. 14:14
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem minutter før pausen var Næstved/Herlufsholm planmæssigt foran med 13-9 i 3. divisionskampen mod Holbæk, men fire mål på stribe bragte gæsterne tilbage i opgøret, og tre minutter inde i anden halvleg, sørgede Line Kraul for vestsjællændernes første føring på et hopskud fra højre back.

Samtidig blev hjemmeholdets Frederikke Grauengaard vist ud i to minutter for en tackling på målscoreren, og så havde Holbæk for alvor chancen for at gribe ud efter de to point. Skulle man tro.

Men Næstved/Herlufsholm rodede lidt rundt i posen med angrebssystemer og fandt frem til en perfekt udført undertalskombination, der skaffede Emilie Vestergaard et straffekast og Michelle Jacobsen en udvisning.

Amalie Kold scorede sikkert på en ellers velspillende Camilla Jensen i målet, og kort efter tyrede den hårdtskydende bagspiller igen bolden i nettet til 15-14.

I den anden ende af banen præsterede Amalie Kold en parade med ansigtet, og den blev fulgt op af en tredobbelt redning af keeper Emma Vestergaard, der få sekunder senere også lige fandt Frederikke Brenøe med en lang aflevering. Og så stod der 16-14.

Efter yderligere et halvt minut rullede værternes kontrabølge afsted igen. Denne gang var det med Emmelie Carlsen som sikker afslutter til 17-14, og på bare tre minutter var Holbæks føring og drøm om en vigtig og overraskende udesejr forsvundet lige så hurtigt, som den var dukket op.

Næstved/Herlufsholm fortsatte det stærke kontraspil, og til slut endte det hele med en sikker sejr på 30-21.