19. november 2018
Greg Logins spillede en fin kamp, da han blev delt topscorer for Team FOG Næstved i den sikre sejr over EBAA.
Greg Logins spillede en fin kamp, da han blev delt topscorer for Team FOG Næstved i den sikre sejr over EBAA.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG sejrede sikkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG sejrede sikkert
Sport SJ - 28. oktober 2018 kl. 16:44
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team FOG Næstved levede op til rollen som storfavorit, da man spillede en sjælden søndagskamp hjemme mod EBAA fra Aarhus. EBAA har i mange år været Bakken Bears' udviklingshold, og der var da også flere af spillerne på det østjyske holdkort, som har en fortid i Bakken.

De havde imidlertid ikke en jordisk chance for at følge med Team FOG Næstveds tempotog, der for alvor kom op i fart efter 10 minutters tomgang. Sejren kom til at lyde på 101-71.

Efter første quarter var stillingen 22-22, men da de næste 10 minutter var afviklet var Team FOG Næstved foran med 49-35.

Alle tanker om et comeback fra EBAA blev blæst af banen med en flyvende start på tredje quarter fra Team FOG Næstved. De første fem minutter af anden halvleg blev vundet med 24-2, og så var den eneste tilbageværende spænding i kampen som så ofte før i denne sæson, om Team FOG Næstved ville nå de 100 point, hvilket man lige akkurat nåede på kampens sidste angreb.

Med en 78-49-føring i ryggen inden fjerde quarter var kampen afgjort, men de gode takter fra tredje quarter nåede man ikke helt op på. I stedet stjal kampens dommere billedet, da de først gav Chris Gabriel en usportslig og dernæst en teknisk fejl, hvilket betød, at han var udelukket fra resten af kampen. Og som Chris Gabriel tørt konstatere, da han forlod banen: Jeg kender vejen.

Det må alt andet lige være en bekymring for Team FOG Næstved-lejren, at den sydafrikanske center igen og igen ser ud til dels at spille efter sine egne regler og ikke just være på julekort med den danske dommerstand. Det hører nemlig med til historien, at det virker som om, at der gælder andre regler for Team FOG Næstveds Philip Hertz og Chris Gabriel end samtlige andre spillere i ligaen.