24. september 2018
Det er lidt af en kanin, som Team FOG Næstved har trukket op af hatten ved at skrive en bare tre måneder lang kontrakt med Alexander Bak, der senest spillede for Team FOG Næstved i sæsonen 2015/16.
Det er lidt af en kanin, som Team FOG Næstved har trukket op af hatten ved at skrive en bare tre måneder lang kontrakt med Alexander Bak, der senest spillede for Team FOG Næstved i sæsonen 2015/16.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG henter gammel kending

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG henter gammel kending
Sport SJ - 29. august 2018 kl. 10:59
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team FOG Næstved er godt i gang med forberedelserne til den nye sæson. Træningen kører for fuld damp, og de udenlandske spillere er for længst landet i Næstved, hvor kun sydafrikanske Chris Gabriel mangler. Han skulle efter planen støde til truppen til torsdagens træning.

Det har i flere uger set ud til, at truppen var komplet, men nu har man alligevel hentet en ekstra forstærkning ind i 11. time.

Der er tale om ingen ringere end den tidligere profil og landsholdsspiller Alexander Bak, der efter et par sæsoner væk fra Team FOG Næstved atter vil være at finde i klubben i de kommende måneder.

Højest utraditionelt har direktør Andreas Larsen indvilliget i at lave en kontrakt, der kun rækker tre måneder ud i fremtiden med Alexander Bak. Forklaringen på den korte kontrakt med den dygtige spiller er, at Bak ligesom de foregående sæsoner håber på at finde en udenlandsk klub at spille for. Af hensyn til hans studie, hvor han skal til at starte på kandidat-delen, er det dog mest hensigtsmæssigt at han befinder sig i Danmark i de kommende måneder. Og da Alexander Bak alligevel har tilbragt hele sommeren i Næstved, er det en oplagt mulighed for den tidligere landsholdsspiller at slå pjalterne sammen med Team FOG Næstved - i første omgang frem til den 1. december.

Normalt har det ellers været et klart princip hos Andreas Larsen, at Team FOG Næstved ikke skriver den slags korttidskonktrakter med spillere, som man ikke kan vide sig sikker på at have i hele sæsonen. Tidligere var det netop årsagen til, at Bak og Team FOG gik hver sin vej. Dengang valgte Svendborg Rabbits at give Alexander Bak en kontrakt med den klausul, at han kunne smutte, hvis en udenlandsk klub meldte sig på banen. Helt samme konditioner er der ikke tale om denne gang, og Andreas Larsen lægger da heller ikke skjul på, at Alexander Bak ikke står forrest i køen til spilletid med de nuværende betingelser in mente.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Alexander Baks situation gør, at vi i højere grad vil prioritere spillere som Filip Rajovic og Mathias Bak Christensen, fordi vi ved, at vi har dem på kontrakt hele sæsonen. De har også vist gode takter her i opstarten, så at vi henter Alexander Bak ind på sådan en aftale, skal ikke ses som mistillid til de øvrige spillere, fastslår Andreas Larsen.

Team FOG Næstved-direktøren understreger dog, at han er glad for at få Alexander Bak tilbage i folden - om end det kan være for en kort stund.

- Alexander er en rigtig dygtig spiller, og vores vurdering er, at han under alle omstændigheder vil bidrage meget positivt til vores træningsmiljø. Han har jo tidligere vist sit værd for os, og så skal vi ikke glemme, at han har spillet på landsholdet, så vi ved, at det er en kvalitetsspiller, som vi får tilbage, siger Andreas Larsen.

Når det er sagt er konditionerne ret klare for det kommende samarbejde.

- Alexander er helt indforstået med, at han er her på lidt andre betingelser i forhold til spilletid og sådan noget set i forhold til de andre spillere, fortæller Andreas Larsen.

Han vil på ingen måde afvise, at det kan ende med, at Alexander Bak spiller hele sæsonen i Team FOG Næstved, men det er ikke planen i første omgang.

- Planen er, at Alexander er hos os i tre måneder, og så må vi se, hvordan landet ligger. Det kan godt ende med en forlængelser for resten af sæsonen, og så er det jo en ny situation, men som tingene er lige nu, så føler vi os godt dækket ind på shooting guard og small forward, så vi må se, hvordan Alexander vil falde ind på holdet. Jeg forventer dog, at det bliver let, siger Andreas Larsen, der understreger, at den korte aftale med Alexander Bak er og bliver et særsyn hos Team FOG Næstved.

- Det er ikke planen, at vi skal til at gøre os i den slags, men da Alexander er en god ven af klubben, og vi jo ved, hvad han står for både som menneske og spiller, så har vi gjort en undtagelse i dette tilfælde, siger Andreas Larsen.