22. november 2017
Arkivfoto: Kasper Mertz (tv)
Arkivfoto: Kasper Mertz (tv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor og forventet sejr til Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor og forventet sejr til Næstved
Opdateret 10. september 2017 kl. 15:15
Sport SJ - 10. september 2017 kl. 15:12
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det startede og sluttede med et Hillerød-mål, men ellers var det Næstved, der sad på det hele i søndagens 2. divisionsopgør i det sydsjællandske, og endte med at vinde 5-2.

Oprykkerne fra Hillerød kom foran efter en lille halv time ved Tobias Andersen, og det sendte chokbølger over stadion, hvor 669 tilskuere så på.
Men værterne kom igen med to scoringer inden pausen ved først Søren Jensen og så Tarik Mourhrib.

Bare fem minutter efter pausen øgede Kasper Mertz på et straffespark, og den kunst gentog han 10 minutter senere, da Hillerød for anden gang begik noget kriminelt i eget felt. Dommeren lod ellers fordelsreglen gælde, men da Mads Olsen forspildte den store chance, fløjtede han alligevel for straffespark.
Det blev også 5-1 midt i halvlegen, da Næstved-anfører Kristoffer Munksgaard løb fra alt og alle og udplacerede målmand Rasmus Lyng.
Hillerød fik også tilkendt et straffespark 10 minutter før tid, som Philip Lindgaard scorede på til 5-2.

Næstved er efter seks kampe noteret for 12 point på tredjepladsen, mens Hillerød ikke fik nye point i deres første kamp under den nye cheftræner, Kasper Jørgensen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk