16. august 2018
Næstved fik en flyvende start og bragte sig hurtigt foran med 3-0. Her jubler Finnur Justinussen og Souheib Dhaflaoui. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Næstved fik en flyvende start og bragte sig hurtigt foran med 3-0. Her jubler Finnur Justinussen og Souheib Dhaflaoui. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Næstveds sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Næstveds sejr
Sport SJ - 19. maj 2018 kl. 22:10
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved var ganske enkelt et niveau eller to bedre end FC Sydvest, da de to hold mødtes i grænselandet. Efter 11 minutter var Næstved foran 3-0, og det formåede FC Sydvest kun at pynte en enkelt gang på.

Særligt én Næstved-spiller var helt ustyrlig i kampens indledning. Souheib Dhaflaoui havde taget skarpheden med til Sønderjylland. Først gjorde han det til 1-0 efter oplæg fra Peter Therkildsen. Kort efter var han i kreatørens rolle, da han udtænkte en smart frisparkskombination, der spillede Finnur Justinussen helt fri. Angriberen svigtede ikke, da han fik det fine oplæg. I det 11. minut gjorde Souheib Dhaflaoui det til 3-0 med sit andet mål i kampen. Målet mindede meget om det første. En smart aflevering i dybden - denne gang fra Kristoffer Munksgaard - bragte »Sui« alene igennem. Han kiggede op og lagde køligt bolden i mål ved den ene stolpe.

Kort sagt var det en storspillende Souheib Dhaflaoui, der langt om længe fandt netmaskerne igen efter et lille formdyk og manglende marginaler, der altid er vigtig for en offensiv spiller. Annulleringen af den igangværende måltørke var også noget, som Dhaflaoui var lettet over.

- Det var dejligt at få scoret igen. Det er et stykke tid siden. Lad os bare sige det sådan. Det var virkelig dejligt at få hjulpet holdet. Det vigtigste var dog de tre point, siger Souheib Dhaflaoui.

- Jeg har savnet at juble. Jeg får også noget selvtillid, og det er dejligt, siger Souheib Dhaflaoui, der var glad for den flyvende start, som han og holdet fik.

- Det var vigtigt, at vi hurtigt fik vist, at vi var bedst. Det kan jo godt blive svært at nedbryde et forsvar, men det undgik vi med de hurtige mål, siger Souheib Dhaflaoui.

Cheftræner Michael Hemmingsen var også meget tilfreds med, at hans offensive kort fandt tilbage i rollen som både målscorer og oplægger.

- Det betyder meget for holdet, at han er i gang. Jeg tror også, det betyder meget for »Sui«. Det er altid vigtigt, at vores offensive spillere er varme, siger Michael Hemmingsen.

Næstved-træneren måler ikke kun sine offensive spillere på mål og målgivende afleveringer, men det er en faktor, og set i det lys, har der måske manglet lidt fra den teknisk dygtige angriber.

- Det kan man godt sige. Souheibs rolle er jo at komme frem til afslutninger, og det har han måske ikke helt haft mulighed for. I perioder kan der godt være lidt tørke for en kreativ spiller som ham, men han har hele tiden arbejdet godt for det, siger Michael Hemmingsen.