21. juli 2019
Isaac Kannah vil meget gerne blive i Slagelse, og klubben håber også på at tilknytte ham. Det skal ske ved at skaffe ham en bolig og et job. Foto: Simon Ydesen
Isaac Kannah vil meget gerne blive i Slagelse, og klubben håber også på at tilknytte ham. Det skal ske ved at skaffe ham en bolig og et job. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SBI håber på angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SBI håber på angriber
Sport SJ - 07. februar 2019 kl. 22:16
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Slagelse i den seneste træningskamp besejrede Vanløse 3-1, scorede Isaac Kannah to af målene, og angriberen fra Liberia leverede generelt et meget fint indtryk. Faktisk præsterede han så godt, at sportschef Søren Andersen og resten af klubbens ledelse lige nu arbejder på højtryk for at finde en bolig og ikke mindst et civilt job til angriberen, så han kan blive i Slagelse i foråret.

- Hvis vi kan skaffe en bolig og et job til Isaac, vil han meget gerne blive her i klubben. Han ser vores klub som et godt udstillingsvindue, så lige nu prøver vi at aktivere vores erhvervsnetværk af samarbejdspartnere for at se, om vi kan finde et job. Det er den helt store udfordring i forhold til at få ham tilknyttet klubben i forårets kampe, siger Søren Andersen.

Slagelse er ikke kontraktklub, og derfor kan man ikke tilbyde Isaac Kannah en fast løn. Derfor må man tænke alternativt, når sorte penge ikke et alternativ, som det ellers rygtes at være i så mange andre 2. divisionsklubber.

Søren Andersen lægger ikke skjul på, at han ser Isaac Kannah som et klart supplement til angrebspladserne. Han har også tidligere spillet kant, men det bliver ifølge Søren Andersen ikke her, man ønsker at gøre brug af Isaac Kannah.

- Han er angriber, og jeg kan sagtens se, at han kan indgå i et spændende firkløver sammen med Frederik Christensen, Christoffer Thrane og Viktor Rygaard. Jeg ved godt, at han også kan spille kant, men vi vil kun bruge ham som angriber, siger Søren Andersen.

Isaac Kannah gav efter den seneste træningskamp mod Vanløse overfor Sjællandske udtryk for, at han meget gerne ville blive i klubben, men det var jo ikke op til ham alene at finde ud af. Nu er der imidlertid meget, der tyder på, at man er tæt på en udenlandsk forstærkning til Slagelse B&I's divisionshold.

- Jeg tror på, at vi lykkes med at komme i mål med det her. Nu må vi se, hvad vi kan grave frem af jobmuligheder, men jeg tror meget på, at vores erhvervsnetværk kan hjælpe os her, og vi skal nok finde en bolig til ham, siger Søren Andersen.