19. juni 2019
Isaac Kannah. Foto: Simon Ydesen
Isaac Kannah. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prøvespiller blev matchvinder for Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prøvespiller blev matchvinder for Slagelse
Sport SJ - 03. februar 2019 kl. 10:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Simon Ydesen
Slagelse B&Is 2.divisionshold i fodbold bød divisionskollegaen Vanløse op til en kold dans, da de to hold lørdag spillede træningskamp. En kamp som Slagelse vandt 3-1.

Det var dog gæsterne fra København, der kunne gå til pausen med en føring på 1-0 efter en scoring af den altid farlige Jack Castelijns. Han udnyttede løs opdækning fra et tøvende Slagelse-forsvar.

Der var tale om en chancefattig første halvleg, hvor der var meget spil og mange dueller på banens midte.

I anden halvleg ændrede Slagelse-træner Ulrik Balling en del på besætningen. Blandt andet blev Oliver Rasmussen flyttet fra højre back ind i midterforsvaret, og det gav lidt mere sikkerhed i opspillet, som igen dannede grundlag for et stort overtag i spil og chancer til et nu velspillende og energisk Slagelse-hold.

Viktor Rygaard var kommet på banen i pausen, og sammen med prøvespilleren Isaac Kannah dannede han en giftig angrebsduo.

Viktor Rygaards arbejdsiver og Isaac Kannahs sikre boldomgang var et godt udgangspunkt, men helt godt blev det dog først, da Mark Moesgaard også kom på banen. Den gennembrudsfarlige venstrekant gjorde en forskel til det bedre med sin entré.

Det var dog Viktor Rygaard, der bragte Slagelse på omgangshøjde, da han udnyttede en fejl i Vanløse-forsvaret og flot lobbede bolden i mål.

Nu havde Slagelse lugtet blod, og Rygaards angrebsmakker Isaac Kannah ville ikke stå tilbage for makkeren. Han forsøgte sig ivrigt, men det var først efter et godt ryk fra Viktor Rygaard, at Isaac Kannah kom på scoringstavlen. Rygaard serverede bolden for Kannah, der meget sikkert sparkede bolden i mål, og i kampens sidste minut kronede Kannah en fin indsats med endnu en scoring. Denne gang tog han sagen i egne fødder og rykkede forbi Vanløses forsvar, inden han sparkede bolden i mål.

Nu håber Isaac Kannah, at han kan blive i Slagelse og spille videre.

- Jeg håber, at jeg får muligheden for at spille i Slagelse. Jeg har været her i et stykke tid nu, og jeg nyder virkelig klubben og omgivelserne. Det er også en fantastisk by at være i, så jeg håber meget, at vi kan blive enige, siger Isaac Kannah.

Den 25-årige angriber har senest optrådt i den finske klub Mikkelin.