23. februar 2018
Peter Therkildsen er nu officielt Næstved-spiller. Foto: Simon Ydesen
Peter Therkildsen er nu officielt Næstved-spiller. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved skriver med forsvarstalent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved skriver med forsvarstalent
Sport SJ - 13. februar 2018 kl. 22:57
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Næstved-truppen knokler på for at blive klar til forårets oprykningsspil i 2. division, har sportschef Jesper Frisenholm haft travlt med at få de sidste detaljer i spillertruppen på plads.

Det har udmøntet sig i den ventede kontrakt til 19-årige Peter Therkildsen, der har trænet med hos Næstved siden december.

Det var dog ikke 100 procent sikkert, at det tidligere HB Køge-talent ville vælge Næstved som næste destination. Der var nemlig også mulighed for et amerikansk college-eventyr.

- Jeg har brugt opstarten her til at finde ud af, om det hele passede sammen, og jeg kan se, at jeg passer godt ind i Næstved. Jeg har fået meget positive tilbagemeldinger fra Michael Hemmingsen og Jesper Frisenholm, så i den sidste ende var det en let beslutning. Særligt da de kom og tilbød mig en kontrakt, siger Peter Therkildsen.

Den nye Næstved-spiller har en ambition om at byde sig til i midterforsvaret, hvor han skal prøve at tilkæmpe sig noget spilletid i skarp konkurrence med Søren Jensen, Jesper Christiansen, Nikolaj Hansen og Muhittin Kücük.

Oprindeligt var han midtbanespiller, men efteråret blev brugt på at lære at spille midterforsvarer i HB Køge. Den udvikling skal Peter Therkildsen nu fortsætte i Næstved.

- Jeg vil også gerne byde mig til på midtbanen, men jeg kan godt se på trupsammensætningen, at det er i midterforsvaret, at jeg kan gøre mig gældende. Her kan jeg bidrage med noget ro på bolden, og så har jeg en stor aggressivitet i mit forsvarsspil, men jeg skal stadig arbejde på de defensive indgreb, siger Peter Therkildsen, der er glad for, at fodboldfremtiden er på plads.

- Det er dejligt, at jeg har fået en afklaring. Nu handler det om, jeg skal arbejde på få nogle indhop og gerne nogle kampe fra start, siger Peter Therkildsen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk