21. januar 2019
Næstved-truppen indledte årets første træning med at få en briefing af træner Michael Hemmingsen, som opfordrede spillerne til at tænke på fodbold i stedet for et muligt, nærtstående salg til den tyske investorgruppe. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Næstved-truppen indledte årets første træning med at få en briefing af træner Michael Hemmingsen, som opfordrede spillerne til at tænke på fodbold i stedet for et muligt, nærtstående salg til den tyske investorgruppe. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mens der ventes på salget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens der ventes på salget
Sport SJ - 07. januar 2019 kl. 22:41
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I små tre uger har rygterne om et salg af Næstved Boldklub til en tysk investorgruppe svirret lystigt og lørdag skrev vi så i Sjællandske, at alle boldklubbens aktionærer har accepteret og stort set kun venter på penge og underskrevne dokumenter.

Men der var endnu intet sket mandag aften, da 1. divisionstruppen og trænerteamet samledes til årets første træning i Storhallen på Nygårdsvej. Det påvirkede dem dog heller ikke synderligt, for der blev gået til stålet fra første aktion.

- Vi havde en god snak inden træning. Det er klart, man tænker sine tanker og hvornår sker det. Man har brugt tid især i slutningen af ferien på at tænke på, hvad man mon skal tilbage til. Men som træneren siger, vi kan jo hverken gøre fra eller til. Vi må bare have fokus dér, hvor det skal lægges, siger anfører Kristoffer Munksgaard.

15 markspillere og to målmænd var mødt frem til årets første træning. Også de to tidligere langtidsskadede, Rasmus Grosen og Mads Nordam, trænede med for fuld kraft.

Nikolaj Hansen og Søren Jensen manglede på grund af noget ferie, mens Tobias Christensen er optaget af eksamen. Mads Olsen døjer med noget gene i hoften, som han har fået scannet.