14. november 2019
Emil Brandt fra Vordingborg stod for lodtrækningen til første runde i Sydbank Pokalen. Han trak sit eget hold op til et møde mod Næstved. Foto: Simon Ydesen
Emil Brandt fra Vordingborg stod for lodtrækningen til første runde i Sydbank Pokalen. Han trak sit eget hold op til et møde mod Næstved. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt pokalbrag i vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt pokalbrag i vente
Opdateret 02. juli 2019 kl. 14:16
Sport Sjællandske - 02. juli 2019 kl. 12:40
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Emil Brandt vidste ikke helt, om han skulle grine eller græde, da han ud af 88 klubber trak Vordingborg IF - hans eget hold - op af bowlen, da der skulle trækkes lod til første runde i Sydbank Pokalen.

Det betød nemlig, at Næstved bliver pokalmodstander for Vordingborg. Det betyder efter alt at dømme en masse mennesker på Vordingborg Stadion i begyndelsen af august, når første runde afvikles.

Slagelse skal op mod Avedøre fra danmarksserien, mens det lokale serie 4-hold, FC 77, der er ét af kun to serie 4-hold tilbage, skal op mod LSF fra danmarksserien.

For Vordingborg er udsigten til videre avancement meget lille, men det er ikke helt tosset på trods af de sløje sportslige udsigter.

- Det er nok meget godt. Jeg sagde jo inden lodtrækningen, at vi helst ville trække Nykøbing eller Næstved, så det er jo fint nok, at vi trak et af de to hold, men det bliver nok svært at gøre så meget rent sportsligt, siger Emil Brandt.