24. juni 2018
Line Kjærsfeldt og Søren Gravholt fra Team Skælskør kommer igen til at stå overfor Aarhus AB (røde trøjer), som de tabte 2-4 til i grundspillet. Foto: Jens Wollesen
Line Kjærsfeldt og Søren Gravholt fra Team Skælskør kommer igen til at stå overfor Aarhus AB (røde trøjer), som de tabte 2-4 til i grundspillet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvartfinaler i badmintonligaen på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvartfinaler i badmintonligaen på plads
Sport SJ - 14. december 2017 kl. 13:13
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag middag blev det afgjort, hvem der skal møde hvem i badmintonligaens DM-kvartfinaler.

Skovshoved havde som vinder af grundspillet mulighed for at vælge først, og de valgte oprykkerne fra Gentofte, der sluttede som nummer syv i grundspillet.

Dernæst var det Solrød Strands tur og de valgte Højbjerg, selv om klubbens event-afdeling gerne havde set et lokalderby mod Greve.

- Sportsligt har vi med Højbjerg en bedre chance for at nå en finale mod Skovshoved. Og vi vil jo gerne nå så langt som muligt, sagde Solrød Strands Jakob Poulsen under live-udsendelsen til Badminton Danmark.

Vendsyssel sluttede ligaen som nummer tre og nordjyderne valgte Greve som modstander, hvilket dermed efterlod den sidste kvartfinale mellem Aarhus AB og Team Skælskør, der sluttede henholdsvis fire og fem i grundspillet.

- Vi havde tænkt, at Skovshoved måske ville plukke os, da de slog os 6-0 i den sidste grundspilskamp. Så vi er ret tilfredse med Aarhus AB, sagde Team Skælskørs Kim Astrup.

Kvartfinalerne spilles ude og hjemme sidst i marts.

Kvartfinalerne:
Skovshoved - Gentofte

Solrød Strand - Højbjerg
Vendsyssel - Greve

Aarhus AB - Team Skælskør