21. august 2019
Det tidligere Næstved-talent Mikkel Hilt ser ud til at have genfundet fodboldglæden i Vordingborg, som han vil forsøge at hjælpe til oprykning fra serie 1. Foto: Simon Ydesen
Det tidligere Næstved-talent Mikkel Hilt ser ud til at have genfundet fodboldglæden i Vordingborg, som han vil forsøge at hjælpe til oprykning fra serie 1. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold er sjovt i Vordingborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold er sjovt i Vordingborg
Sport Sjællandske - 12. april 2019 kl. 21:39
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mikkel Hilt fik debut på Næstveds divisionshold som bare 17-årig. I samme periode var han til prøvetræning i den græske storklub Olympiakos. Siden valgte han at stoppe helt med at spille fodbold. Han var kørt død i den store træningsmængde. Han så stort på de lovende udsigter til divisionskamp for Næstveds bedste hold for i stedet at hellige sig kammeraterne hjemme i Vordingborg.

Nu bor han i København, men de samme kammerater har nu lokket ham til at starte op i Vordingborg IF, hvor han straks er blevet en profil på klubbens serie 1-hold.

- Jeg har spillet lidt bold i København på et privathold, men jeg ville gerne starte op igen med noget, der var lidt mere seriøst, og her var det oplagt at spørge nogle af kammeraterne fra Vordingborg, om det ikke var en mulighed at spille lidt med her, så jeg skrev til Thomas Hebo, og han tog mig med, siger Mikkel Hilt, der i dag er blevet 24 år.

Han slutter sig dermed til en lang række spillere, om hvem det kan siges, at de var lovende talenter på et eller andet tidspunkt. Andre Vordingborg-spillere som Nicklas Rasmussen, Mikkel Bruun og Michael Olsen har alle fået førsteholdsdebut for Næstved, mens Benjamin Rud Jensen og Niclas Bech har trænet fast sammen med førsteholdstruppen i Næstved. Derudover har Mathias Drost også fået førsteholdsdebut for HB Køge, hvor han blandt andet også blev kåret som årets talent.

Mens træner Jan Faber i vanlig stil mest af alt har travlt med at fortælle om alle de øvrige holds styrker, så er Mikkel Hilt klar til at påtage sig en form for favoritrolle til at rykke op. Han er i hvert fald klar til at give det et skud.

- Hvis vi rammer vores niveau, så spiller vi noget virkelig god fodbold, og så kan jeg ikke se, hvorfor ikke vi skulle kunne rykke op? Der er virkelig nogle dygtige spillere på holdet til det her niveau, og alle går til den til træning, så vi skal også nok blive bedre hen ad vejen, siger Mikkel Hilt.

Det tidligere Næstved og HB Køge-talent ser i hvert fald spændende perspektiver i det nuværende Vordingborg-hold.

- Hvis man kan holde sammen på den her trup, så ser det lovende ud, for der er som sagt nogle virkelig dygtige spillere, og så er det altså bare en fornøjelse at komme til træning her i klubben, og vi er stadig et ungt hold, så jeg glæder mig til at se, hvor langt vi kan nå, siger Mikkel Hilt.

Vordingborg skal i første omgng forsøge at vinde ude over Skælskør, som man besøger lørdag eftermiddag. Det vil ligne Skælskør-træner John Lynge dårligt, hvis ikke han har et eller andet es i ærmet.