18. oktober 2018
Magnus Stig var Korsør Slagelses eneste virkelige skudtrussel udefra i første halvleg, hvor han scorede alle sine fire mål. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Magnus Stig var Korsør Slagelses eneste virkelige skudtrussel udefra i første halvleg, hvor han scorede alle sine fire mål. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den første røvfuld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første røvfuld
Sport SJ - 23. september 2018 kl. 21:40
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis håndboldspillerne fra Korsør Slagelse sov på maven natten til mandag, er det ikke så underligt.

Vestsjællænderne måtte nemlig indkassere noget at en sviende røvfuld i sæsonpremieren i 2. division.

På hjemmebane i Storebæltshallen blev det til et nederlag på hele 19 mål mod FIF, men alligevel var Korsør Slagelses nye træner Per Berg nogenlunde tilfreds.

I hvert fald så tilfreds, som man kan være, når man lige har tabt med 15-34.

- Mon ikke FIF kommer til at uddele 22 røvfulde..., siger Per Berg, der har københavnerne som oprykningsfavoritter i rækken.

- Så det er ikke dem, vi skal måle os med, for de er to niveauer bedre end os andre og har 1. divisionsspillere på stort set alle pladser. Til sammenligning havde jeg spillere med i dag, som aldrig havde spillet en seniorkamp, siger træneren.

Efter de første 30 minutter viste måltavlen 8-14, men da Mathias Thomsen rev sig fri og reducerede til 10-15 i begyndelsen af anden halvleg, var det pludselig ved at blive interessant.

Aktionen udløste samtidig en udvisning til gæsternes Oliver Laursen, og kort forinden var Chris Jønsson også sendt til afsoning.

Med to mand i overtal havde Korsør Slagelse chancen for at lukke hullet til favoritterne, men Martin Larsen misbrugte fra højrefløjen, og på det næste FIF-angreb kom Mathias Thomsen »to minutter for sent« med en tackling.

Kort efter misbrugte Christoffer Bryø-Christoffersen et straffekast i den anden ende, og så forsvandt det sidste håb om spænding.

Fire minutter senere stod der 10-20 på måltavlen, og i slutfasen blev hjemmeholdet løbet totalt over ende af de både teknisk og fysisk stærkere gæster.