19. august 2019
Jeppe Illum scorede for Næstved. Foto: Simon Ydesen
Jeppe Illum scorede for Næstved. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle fik spilletid i halvsløj Næstved-remis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle fik spilletid i halvsløj Næstved-remis
Sport Sjællandske - 19. februar 2019 kl. 15:16
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved-træner Michael Hemmingsen fik alle tilgængelige spillere i aktion, da det sydsjællandske 1. divisionsmandskab spillede 1-1 med 2. divisionsholdet Vanløse på træningslejren i Tyrkiet.

Næstveds mål indtraf efter 55 minutter, da Jeppe Illum headede et flot indlæg fra Boris Saric i kassen.

Indtil scoringen havde det været lidt af en chancefattig forestilling. Der havde været enkelte chancer til begge hold. Blandt andet var Tobias Arndal tæt på at kæmpe sig til en scoring, men Vanløse-keeper Lasse Krogh fik klaret i sidste sekund.

Generelt var spillet ikke oppe i højeste gear i første halvleg, hvor Vanløse lagde en energisk indsats for dagen. Efter pausen var Næstved klart mere dominerende, men man fik ikke lukket kampen med en scoring til 2-0. Der var ikke de helt store chancer, men Jeppe Illum fik dog en pæn mulighed for at score sit andet mål i kampen. Han forpassede chancen, og kort efter fik Vanløse udlignet til slutresultatet 1-1.

Inden da havde 2. divisionsholdet haft to store chancer, som Næstveds målmand, Jacob Pryts, tog sig af.

Det mest positive som Michael Hemmingsen kan tage med fra kampen er, at alle spillere fik minutter i benene.