26. april 2019
Christian Larsen får scoret til 1-0 for Haslev mod DMI. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Christian Larsen får scoret til 1-0 for Haslev mod DMI. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2-1 var nok for Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2-1 var nok for Haslev
Sport SJ - 13. april 2019 kl. 18:13
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Christian Larsen blev dagens helt for Haslev FC, da »de blå« havde besøg af Døllefjelde Musse (DMI) i fodboldens sjællandsserie.

Haslev-angriberen scorede begge mål i sejren på 2-1 og mere var ikke nødvendigt på en dag, hvor sydøstsjællænderne aldrig rigtig var truet af de gæstende lollikkere.

Christian Larsen, der er søn af Haslev-træner, Flemming Larsen, gjorde det til 1-0 efter godt en halv time, da han puttede bolden i nettet ved bagerste stolpe på et indlæg. Kort efter pausen var han skarp igen, da han langt udefra lobbede bolden over DMIs flagrende keeper og i mål til 2-0.

Gæsternes rutinerede angriber, Nicky Bertelsen, var tæt på en udligning lige før pausen med en bragende flugter, der ramte overliggeren. Men Bertelsen fik scoret, da han udnyttede et straffespark begået mod ham selv, til 2-1.

Haslev var tættere på 3-1, end DMI var på 2-2, så alt i alt en forholdvis sikker sejr til haslevvitterne.