12. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veteran udfordrer de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veteran udfordrer de unge
Sport Nordsjælland - 22. juni 2020 kl. 19:21
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var livlig aktivitet på tennisbanerne i Birkerød i weekenden. Da startede kvalifikationen til de danske mesterskaber udendørs, og det fortsætter ugen igennem. I dag starter hovedturneringen nemlig, og det fortsætter frem mod weekenden, hvor der spilles semifinaler og finaler lørdag og søndag.

De danske topnavne Clara Tauson og Mikael Torpegaard glimrer ved deres fravær, men alligevel er det et stærkt felt, der kan opleves på banerne på Topstykket. Alene hos herrerne kan ti af deltagerne i fremvise et dansk singlemesterskab på cv'et.

De to Gentofte-spillere Christian Sigsgaard (forsvarende mester, red) og August Holmgren er seedet til en plads i finalen. Men der er masser af muligheder for at snuble undervejs. Blandt andre stiller Danmarks bedste mandlige spiller gennem de seneste mange år, Frederik Løchte Nielsen, op, selv om den 36-årige doublespecialist har droslet ned for singlekarrieren.

Birkerød har overtaget mesterskabs-stævnet fra naboerne Farum, og i damesingle håber Birkerød på at kunne hjemtage en guldmedalje ved Karen Barritza. Hun har vundet DM indendørs seks gange, men hun har aldrig taget titlen udendørs.

- Det kunne være rigtig fedt, hvis Karen kunne gøre en god figur og måske gå hele vejen på hjemmebane. Hun har vundet en del gange, men det vil da være ekstra fint at kunne gøre det i sin egen klub, siger sportschef i Birkerød Tennisklub, John Larsen.

27-årige Karen Barritza må dog finde sig i blot at være tredjeseedet i damesingle, selv om den forsvarende mester, Hannah Viller Møller, ikke kan stille til start. Karen Barritza står ifølge lodtrækningen til at skulle spille semifinale mod topseedede Sofia Nami Samavati fra Holte Tennisklub, mens andenseedede Elena Jamshidi forventes at stp på den anden side af nettet i en finale.

Det er tilladt for tilskuere at overvære mesterskaberne i Birkerød.

- Corona-tiden stiller ekstra krav til tilskuernes adfærd. For at overholde alle retningslinjer i forhold til forsamlingsforbud skal tilskuere sidde ned. Der vil være klapstole til rådighed i Birkerød - men ikke i uendelige mængder. Så medbring gerne din egen klapstol, når tennisspillet skal nydes, lyder opfordringen fra Dansk Tennis Union.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?