16. oktober 2021
Simon Vollesen og resten af spillertruppen i Skjold Birkerød har fået ny cheftræner.
Simon Vollesen og resten af spillertruppen i Skjold Birkerød har fået ny cheftræner.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trænerskifte i Sjællandsserien.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænerskifte i Sjællandsserien.
Sport Nordsjælland - 17. september 2021 kl. 18:56
Af Rudi Dalsgaard

Det så egentlig fint ud efter sæsonåbneren ude mod Glostrup, hvor Skjold Birkerød lagde ud med at vinde en hårdt tilkæmpet sejr på 2-0.

arrow Læs også: Billedserie: Storsejr efter trænerskifte

En god start for cheftræner Steven Zoega. Men siden er vinden i den grad vendt for nedrykkerne fra Danmarksserien, der kun har hentet to point i de seneste fire kampe.

De seneste to er blevet tabt med 0-4 og 2-6.

Det fik tirsdag i denne uge spillertruppen til at gå sammen og siden rette henvendelse til ledelsen for at bede om en anden cheftræner.

Det ønske blev imødekommet, bekræfter sportslig ansvarlig for U15-seniorafdelingen i Skjold Birkerød, Jakob Jensen.

- Det handler om, at truppen ikke følte, der var et match mellem dem omg træneren. Det var også et sats at præve Steven Zoega af, men der har været flere ting, der har gjort, at det ikke lige var det rigtige for Skjold Birkerød, siger Jakob Jensen.

- Vi har ikke helt får de point, vi havde regnet med. Det, synes jeg, ikke er Stevens skyld. Men vi må bare konstatere, at matchet ikke var der.

Stene Zoega overtog cheftrænerposten denne sommer efter Benny Gall, og mens Benny Gall har en fortid som topspiller og en længere trænerkarriere i divisionsklubber, så kom Steven Zoega primært med ungdomserfaring.

- Steven har trænet spillere på højt niveau og har også været med inde omkring tingene i Avarta. Men han har ikke haft erfaring som seniortræner, og der har vores spring fra den rutinerede Benny Gall til Steven nok bare været for stort, siger Jakob Jensen.

- Vi skulle nok have fundet en mellemvej, men vi har intet dårligt at sige om Steven. Han har gjort det, han skulle og er en rigtig dygtig og sød fyr.

Mens spillertruppen så har bedt om en ny cheftræner og er blevet lyttet til, så har Jakob Jensen og resten af klubbens ledelse også krævet, at der nu er fuld opbakning til afløseren.

Det bliver den hidtidige assistenttræner, Thomas Høegh, der tager over.

- Spillertruppen var også inde over ansættelsen af Steven Zoega, så når nu de har valgt, som de har, så skal der også være opbakning til afløseren. Det er jeg også helt sikker på, de giver ham, siger Jakob Jensen.

- Thomas Høgh har selv spillet i klubben og i divisionsfodbold, og det er en løsning alle er trygge og glade ved.

arrow - De vil have den gamle stil
17. september 2021 kl. 18:56 Opdateret: kl. 18:56
Rejser du til udlandet i år?