29. november 2020
Asbjørn Nerlov og Værløse spillede fredag aften i Basketligaen mod Copenhagen Basketball. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Asbjørn Nerlov og Værløse spillede fredag aften i Basketligaen mod Copenhagen Basketball. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To i træk for Værløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To i træk for Værløse
Sport Nordsjælland - 23. oktober 2020 kl. 21:31
Af Rudi Dalsgaard

Værløses basketballmænd levede fredag op til favoritværdigheden, da det hjemme i Søndersøhallen blev til sejr på 87-72 over Copenhagen Basketball, der fortsat er uden sejr i denne sæson.

Det holdt dog hårdt især i første halvleg i en generelt rodet affære, der bare præg af, at vi stadig er tidligt på sæsonen.

Værløse kom noget fladt ud til kampen og lignede ikke et hold, der i søndags sikrede sig sæsonens første sejr. Martin Poulsen satte to point til 4-4, men derfra gik hjemmeholdets nærmest offensiv totalt i stå, så da amerikanske Tyler Creammer scorede med 4:40 tilbage af første periode, bragte han gæsterne foran 17-6, og Værløse måtte tage timeout for at stoppe blødningen.

Så skete der noget

I den fik træner Susie Heede-Andersen skruet på de rigtige knapper, for Værløse kom ud og var langt mere aggressive i begge ender af banen. Det gav flere bolderobringer, mens man rent angrebsmæssigt virkede mere beslutsomme.

To treere fra Karl Boje Formann lagde bunden, men 10 point fra Adam Heede-Andersen gjorde også en forskel. Han satte periodens sidste tre af slagsen til stillingen 25-25 efter første periode.

Det comeback slog en helt anden tone an i kampen. Copenhagen havde langt sværere ved at komme til scoringer, mens Værløse omvendt lykkedes med at bruge truppens bredde og score fra flere kanter. Otte forskellige spillere kom på tavlen i anden periode, som blev vundet med 10 point og gav stillingen 48-38 ved pausen.

Kontrollen kom

Værløse startede anden halvleg med seks ubesvarede point og virkede i total kontrol over kampen, men det kneb med at få stukket kniven langt nok ind i gæsterne og få afgjort kampen. Angrebene blev forhastede og rodede. Det gik til at starte med, fordi forsvarsspillet holdt niveau, men så begyndte Copenhagens skud fra distancen at falde, hvilket trak Værløse inden for rækkevidde igen.

Basketligaen
Værløse-Copenhagen 87-72


(25-25, 23-13, 19-18, 20-16)
Værløse: Adam Heede-Andersen 16.
Copenhagen: Viktor Lorenzen 13.

Gæsternes Viktor Lorenzen bankede en treer i til 60-51 med 2:39 igen af perioden, inden Værløse vågnede op og scorede syv point i træk- blandt andet en treer af Mathias Bak Christensen. Men gæsterne fik svaret igen, så det stod 67-56 inden sidste periode.

Masser af treere

Her virkede det til, at især Karl Boje Formann tænkte, at nu skulle kampen afgøres. Med to treere i periodens indledning kom hans total op på fire træffer fra distancen, og da Copenhagen sidenhen måtte begå en overlagt fejl for at stoppe Asbjørn Nerlov, kunne samme Nerlov sætte to straffekast og score Værløses 10. ubesvarede point til 77-56. Koch Bar fulgte op med to mere, og så virkede afgørelsen tæt på med under fem minutter igen.

Copenhagen forsøgte sig med et fuldbanepres, men det var stadig mest deres angrebsspil, der havde det svært mod Værløse, som tvang gæsterne til at skyde udefra. Så til sidst var der tid til at bruge hele bænken for Værløse, hvilket blandt andet kastede en debut til 19-årige Jonathan Boje Bank på 210 centimeter af sig.

Han nåede da også at lave fire point, inden kampen sluttede 87-72 til hjemmeholdet.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?