9. maj 2021
Sebastian Ysbæk-Nielsen ærgrer sig. Han var tæt på at udligne i overtiden med et bragende langskud.
gallery icon

Se billedserie

Sebastian Ysbæk-Nielsen ærgrer sig. Han var tæt på at udligne i overtiden med et bragende langskud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stimen stoppet i Sundby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stimen stoppet i Sundby
Sport Nordsjælland - 28. april 2021 kl. 22:22

Efter fem sejre i træk gik den ikke længere for Allerød i Danmarksserien. Stimen stoppede en solbeskinnet onsdag aften i Sundby Idrætspark, hvor B1908 med en helhjertet indsats kneb sig ind i top fire sammen med Allerød med en 2-1-sejr.

B1908 virkede fysisk mest klar og satte sig på opgøret i 1. halvleg. Det gav udbytte efter et kvarters spil, hvor Axel Uzan fandt Nicklas Andersen med en god indenomsaflevering. Nicklas Andersen afslutning var der ikke specielt meget fut i, men Magnus Christensen i Allerød-målet blev tilsyneladende blændet af den lavt hængende sol og tabte bolden ind over målstregen.

Målet virkede som lidtv af en opkvikker for Allerød, der i de efterfølgende minutter kom til gode situationer i B1908-feltet uden dog at få skabt den helt åbne målchance, og så øgede hjemmeholdet i stedet til 2-0. Shimal Ado headede et indlæg på tværs af mål, hvor Mikkel Gøling fra tæt hold kunne heade otterne på 2-0.

Det tog noget af pusten fra Allerød, selv om Jacob Jæger var tæ på med et drønende langskud på trekantsammenføjningen. I slutminutterne af første halvleg kunne det nemlig have gået helt galt. Magnus Christensen kom sent ud af sit mål og fik lavet straffespark til B 1908, men Alexander Funch var så venlig at sparke over mål. Umiddelbart efter slap fra Shimal Ado fri og sendte bolden fra spids vinkel på stolpen.

Det var som om, at Allerød fik rebet sejlene i pausen. Gæsterne kom ud med en anden energi og satte sig på 2. halvleg.

Danmarksserien pulje 2
B 1908-Allerød 2-1 (2-0)
Mål: 1-0: Nicklas Andersen (13), 2-0: Mikkel Gøling (23), 2-1: David Wagner (90)
Udvisning: Jacob Jæger, Allerød (60)

Efter et kvarter spil så det imidlertid ud til, at det hele ville være afgjort, da Jacob Jæger med sin anden advarsel inden for få minutter fik det røde kort.

Det gjorde det i sagens natur bakken endnu stejlere, men i dommer Casper Thorsøes tillægstid fik indskiftede David Wagner reduceret.

Det gav en sidste opblussen, og B1908 skal takke målmand Jakob Jensen for sejren, da han vandret reddede Sebastian Ysbæk-Nielsens flotte langskud til hjørnespark.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?