13. juni 2021
Nicklas Skou header bolden ind til 2-0 i Fredensborg-Ledøje/Smørum i Sjællandsserien 160521. Foto Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Nicklas Skou header bolden ind til 2-0 i Fredensborg-Ledøje/Smørum i Sjællandsserien 160521. Foto Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snæver sejr til Fredensborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snæver sejr til Fredensborg
Sport Nordsjælland - 16. maj 2021 kl. 14:52
Af Rudi Dalsgaard

Fredensborg er stensikre på at fortsætte livet i Sjællandsserien til næste sæson, og søndag satte de grønne en tyk streg under det ved at slå Ledøje-Smørum med 3-2 i nedrykningspulje 1.

Dermed topper Fredensborg puljen med 28 point - seks foran Lundtofte

Fredensborg satte sig tidligt på opgøret, og det blev 1-0 allerede i det niende minut, hvor hjemmeholdet dog fik lidt hjælp af noget tvivlsomt forsvarsspil fra Ledøje-Smørum, der slet ikke fik forsvaret en dødbold.

Det gav Mathias Olesen fine muligheder for at få afsluttet fra tæt hold og en spids vinkel, og bolden strøg fladt ind ved fjerneste stolpe.

Den perfekte start blev endnu bedre bare et par minutter senere. Fredensborg kom over højrekanten, hvor Frederik Jegind slog et indlæg til bagerste område. Her havde Nicklas Skou både tid og plads til at sætte panden på bolden. Det var hverken verdens hårdeste eller mest præcise hovedstød, men det var lige uden for målmand Kasper Sørensens rækkevidde, og så stod det 2-0.

Derfra blev det en noget mere lige kamp, hvor Ledøje-Smørum kom mere på bolden, og Fredensborgs hurtige angreb havde ikke længer det samme bid.

Gæsternes Mikkel Brøchner var tæt på at reducere kort før pausen, da han tog at løb med bolden ind i banen, men hans flade afslutning kunne ikke true målmand Andreas Hougaard i Fredensborg-målet.

Nicolai Nordmann nåede også at få sendt et skud mod mål, men hans flade forsøg fra højre side strøg forbi fjerneste Fredensborg-stolpe.

Den gode afslutning på første halvleg, tog Ledøje-Smørum med ind på banen efter pausen. Nicolai Mehli sendte et skud tæt forbi mål i halvlegens første angreb, og kort efter brød Nicolai Nordmann igennem i højre side, kom til baglinien og fandt en helt fri Victor Rylov, der let kunne dirigere bolden i mål til stillingen 2-1.

Det fik intensiteten i kampen til at stige. Fredensborg havde svært ved at sætte noget sammen, mens gæsterne lugtede blod, og Martin Soelberg slog til, da han fik chancen på en bold ind i feltet. Han tog den smart til sig, skabte sig lidt plads med en fint og sparkede bolden ind til 2-2 med godt en halv time tilbage, selv om Ledøje-Smørum var i undertal på grund af en advarsel.

Derfor var det heller ikke specielt fortjent, at Fredensborg igen bragte sig på 3-2, da han fik fightet sig igennem og sendt bolden i Ledøje-Smørum-målet.

Derfra blev det mere fight end godt spil fra begge hold, og det var småt med chancerne.

Sjællandsserien
Nedrykningspulje 1

Fredensborg-Ledøje/Smørum 3-2 (2-0)

Mål: 1-0: Mathias Olesen (9), 2-0: Nicklas Skou (12), 2-1: Victor Rylov (49), 2-2: Martin Soelberg (63), 3-2: Simon Pedersen (70)

Tilskuere: 50

Hvor langt tror du Danmark når ved EM