22. oktober 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejr til pokalhelte: Allerød vandt over bundprop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejr til pokalhelte: Allerød vandt over bundprop

Allerød FK pligtsejrede 3-0 mod BK Union, der ikke er kommet på pointtavlen endnu.

Opdateret 26. september 2021 kl. 18:12
Sport Nordsjælland - 26. september 2021 kl. 14:58
Af Mads Hussing

Mens BK Union ikke har fået et eneste point i denne sæson, så ligger Allerød lige under toppen i Danmarksserien.

Selvom holdet var uden Harlev-brødrene, der begge gjorde det godt i torsdagens kamp mod Brøndby på Brøndby Stadion, så var der ikke de store problemer i at tage alle tre point mod BK Union, der har til huse på Genforeningspladsen i det københavnske nordvestkvarter.

Danmarksserien, pulje 1
BK Union-Allerød FK 0-3 (0-1)
Mål: 0-1: Jacob Jæger (35), 0-2: Morten Olsen (55), 0-3: Jonas Threms (84)
Advarsler: Uffe Troensegaard (63), BK Union

Et flot frisparksmål lige før pausen og en god lang tur af Mathias Virkelyst, der spillede Jacob Jæger fri lige efter pausen, lagde grunden til sejren.

I de sidste 25 minutter kom hjemmeholdet længere frem på banen, men det gav muligheder til Allerød. Torsdagens målhelt, Tobias Christensen, burde have scoret, da han fik en aflevering i feltet fra Morten Olsen. Men skuddet gik langt over.

Morten Olsen burde også være blevet dobbelt målscorer, da han med godt ti minutter igen blev sendt afsted af indskiftede Sebastian Ysbæk, men helt fri blev hans afslutning alt for svag.

Det blev dog 3-0 i slutningen af kampen, da Jacob Jæger sparkede et hjørnespark ind i hovedet på Jonas Trems, der headede bolden i mål.

Det så ud til, at BK Union skulle have reduceret i slutningen af kampen.
Her blev der begået et straffespark mod den rutinerede Uffe Troensegaard, der i hvert fald ikke lagde skjul på, at han fik et puf i ryggen.
Uffe Troensegaard tog selv sparket, men Allerøds målmand Magnus Christensen gættede rigtigt og reddede forsøget.

Allerød har kamp igen på lørdag, hvor holdet tager imod B 1903.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?