28. juli 2021
Troels Cilius scorer på straffespark til 1-0. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Troels Cilius scorer på straffespark til 1-0. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Cilius-hattrick afgjorde kampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Cilius-hattrick afgjorde kampen

Birkerøds træner Benny Gall fik både blomster og sejr i sæsonens sidste hjemmekamp.

Sport Nordsjælland - 23. juni 2021 kl. 21:10
Af Mads Hussing

Birkerøds træner Benny Gall var i spidsen for holdet for sidste gang på hjemmebane, og her gav holdet ham en sejr i afskedsgave.

- Lige nu er det OK. Vi slutter af med en sejr, sagde Benny Gall lige efter kampen.

Birkerød er forlængst rykket ned, men det var modstanderne fra Husum også.

Husum har rækkens dårligste forsvar, og samtidig har hjemmeholdet også lukket mange mål ind, så chancen for masser af scoringer var tilstede.

Det så også godt ud, da der efter 27 minutters spil var scoret fire gange, hvoraf de tre var til hjemmeholdet, og alle tre var signeret af Troels Cilius.

Det første var på et temmelig tyndt straffespark efter bare fem minutter. Bolden blev headet på hånden af en forsvarer. Armen var helt inde langs kroppen, men dommeren pegede alligevel på pletten.

Danmarksserien, nedrykningspulje 1
Birkerød-Husum 3-1 (3-1)
Mål: 1-0: Troels Cilius (5), 2-0: Troels Cilius (15), 2-1: Sam Ashton (19), 3-1: Troels Cilius (27),
Advarsler: Benny Gall (31), Birkerød, Jake Kerins (45), Husum BK, Tobias Lawætz (47), Birkerød
IF Skjold Birkerød: Jacob Mencke - Rasmus Andersen (82: Mads Serop), Jacob Østerby, Mathias Kokfelt - Tobias Lawætz (64: Oliver Christian Carl) - Nikolaj Hofland (82: Peter Danielsen), Magnus Jensen, Oscar Hartkopf, Sebastian Tschorn Ramsing - Sebastian Nejstgaard (56: Mads Bagger), Troels Cilius (64: Emil Hejbøl Jensen).
Husum BK: Rasmus Brix Ohmann - Mikkel Isgaard, Mads Zibrandtsen, Kasper Mørk Sørensen, Ervin Sarvan - Marius Ladegaard Persson, Daniel Lima, Andreas Blinkilde (73: Adam Loubani), Jake Kerins - Sam Ashton, Jeppe Orbe (90: Abbas Rakabi).
Tilskuere: 26

Den blev sikkert sat ind, og det samme gjorde den ti minutter senere, da Troels Cilius blev spillet helt fri.

Udeholdets Sam Ashton reducerede et par minutter senere, som gav lidt liv til Husum. Men Troels Cilius havde endnu et mål i sig, og så var der ro på igen.

- I 1. halvleg var vi gode med bolden i store perioder, og i 2. halvleg var vi gode defensivt, siger Benny Gall.

Birkerød satte en prop i forsvaret, og selvom Husum havde bolden meget, så kom de ikke frem til noget.

- Husum har bolden, men jeg kan ikke huske, at de har en chance.

- Det er kredit til os, at vi arbejder stenhårdt for det, og accepterer at vi ikke har bolden. Sådan har det ikke været tidligere, siger Benny Gall.

Der blev ikke scoret i resten af kampen, så Birkerød fik anden sejr på stribe efter weekendens sejr i Ballerup.

Holdet slutter sæsonen af med en kamp på udebane mod Fremad Valby på lørdag.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?