24. september 2021
Ølstykke FC vandt lørdag 3-1 hjemme over Brøndby og blev fejret af holdets lille gruppe højlydte tilhængere. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Ølstykke FC vandt lørdag 3-1 hjemme over Brøndby og blev fejret af holdets lille gruppe højlydte tilhængere. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan fejrer man en Serie 1-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan fejrer man en Serie 1-sejr
Sport Nordsjælland - 15. maj 2021 kl. 16:44
Af Rudi Dalsgaard

- Forstad til Glostrup! I er en forstad til Glostrup!

Den sang og en stribe af de helt store fodboldklassikere gjaldede ud over stadion i Ølstykke lørdag eftermiddag, hvor hjemmeholdets Serie 1-mandskab slog Brøndby 3-1.

Den tidligere divisionsklub Ølstykke FC har en trofast lille skare tilhængere, der ikke er bange for at råbe højest, så det gjorde de - og gør de generelt - når klubben spiller.

Ølstykke kom foran efter 17 minutter ved Anders Underlien, men Brøndby fik udlignet efter 33 minutter.

Serie 1, nedrykningspulje 1
Ølstykke-Brøndby 3-1 (1-1)

Mål: 1-0: Anders Underlien (17), 1-1: (24), 2-1: Kristoffer Arndal (41), 3-1: Nicklas Villadsen (74)

Kristoffer Arndal øgede dog til halvlegsstillingen 2-1 til Ølstykke, og godt et kvarter før tid afgjorde Nicklas Villadsen kampen, da han modtog en stikning ind i Brøndby-feltet og sikkert scorede.

Og sejren blev fejret foran den lille gruppe Ølstykke-supportere med en klassisk sejrssang, og så én mere, der ikke egner sig til at blive gengivet på skrift.

Der må man altså selv lige komme ud på stadion og se - og høre.

Ølstykke topper Serie 1's nedrykningspulje 1 og har tre kampe tilbage af sæsonen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?