7. august 2020
Mikkel Rygaard for FC Nordsjælland i onsdagens kamp mod AGF. Foto: Scanpix
Mikkel Rygaard for FC Nordsjælland i onsdagens kamp mod AGF. Foto: Scanpix
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pengemænd træder til side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengemænd træder til side
Sport Nordsjælland - 23. juli 2020 kl. 21:32
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bestyrelsesformand i FC Nordsjælland, Tom Vernon, er blevet herre i eget hus. Han ejer i dag 96,25 procent af aktierne i »Right to Dream Limited«, som FC Nordsjælland er en del af, efter at have købt en tidligere investorgruppe ud.

Det oplyser FC Nordsjælland i en pressemeddelelse torsdag aften.

- Det har hele tiden været planen at betale investorerne ud, når vi fik muligheden for det - både fra deres og vores side. De trådte til med en stor støtte til os, da vi havde brug for det og havde muligheden for at investere i en fantastisk klub som FCN, og det gjorde de uden profit i sigte, men for at hjælpe Right to Dream med at tage det næste skridt i gruppens udvikling, som FC Nordsjælland er en stor del af, siger bestyrelsesformand Tom Vernon.

Det var selskabet Pathway Group/Right to Dream Limited, der for knap fem år siden overtog 97,4 procent af aktierne i FC Nordsjælland fra tidligere hovedaktionær, Allan K. Pedersen.

Prisen var dengang omkring 90 millioner kroner, og »Right to Dream Limited« har siden afdraget på lånet, hvor hovedstolen på cirka 55 millioner kroner nu er indfriet.

De 55 millioner kroner, som »Right to Dream Limited« har tilbagebetalt til investorgruppen, er lånt i Danske Bank.

- Vi har valgt ikke at betale lånet tilbage med for eksempel transferindtægter fra spillersalg eller andre af klubbens indtægter, da vi ikke vil påvirke klubbens og vores to akademiers drift og have indflydelse på vores elevers og spilleres hverdag i både Ghana og i Danmark. Derfor har vi lånt pengene i Danske Bank til det, vi opfatter som meget konkurrencedygtige vilkår, siger Tom Vernon i pressemeddelelsen.

FC Nordsjælland oplyser, at det er den egyptiske Mansour-familie, der har stillet garanti for lånet i Danske Bank.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?