27. september 2021
Thomas Hicks støttes på vej godt dopet op på stryknin. Det var ikke forbudt den gang. Foto: Scanpix
Thomas Hicks støttes på vej godt dopet op på stryknin. Det var ikke forbudt den gang. Foto: Scanpix
Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OL 1904: Danmark stod over en gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OL 1904: Danmark stod over en gang
Sport Nordsjælland - 05. august 2021 kl. 11:00
Af Bjerne Sveegaard

Havde Danmark deltaget i De Olympiske Lege i 1904 i St. Louis i USA, kunne Danmark have været blandt det dusin lande, som har deltaget i samtlige olympiske sommerlege gennem tiderne. Men økonomien, med meget store rejseomkostninger, var ikke til at sende deltagere til USA. Det kan også aflæses af, at kun seks europæiske lande deltog.

Meget naturligt genopstod de Moderne Olympiske Athen i 1896, og da Paris fik værtsskabet i 1900, var det også en hyldest til skaberen af legene, den franske baron Pierre de Coubertin. Da amerikanerne i stort tal havde taget turen til Europa, mente Coubertin, at nu måtte det være USA's tur.. Oprindelig var det Chicago, der skulle være vært. Det faldt dog ikke i god jord i St. Louis, der var værtsby for verdensudstillingen, og samtidig ville være OL-arrangør. På IOC's opfordring bad man præsident Theodore Roosevelt afgøre striden, og han valgte St. Louis, som er den næststørste by i delstaten Missouri.

Atletik eller den fri idræt er, og har altid været, creme de la creme ved OL, og det er også her, at de største dramaer er foregået. Drama slap man heller ikke for i St. Louis. De over 30 marathonløbere der stillede til start, skulle ud i en ulidelig varme, og så var der tæt støv.

En af dem der opgav efter 16 km var amerikaneren Fred Lorz. Da der kom en taxa forbi, tog Lorz chancen og steg op i bilen, og holdt øje med, om nogen observerede ham. Sådan gik det i omkring18 km, før bilen brød sammen. Han fortsatte derefter med at løbe de sidste kilometer, og kom som den første ind på stadion, blev stærkt hyldet og fik et håndtryk fra præsident Roosevelt. Men skandalen fortsatte. Da man gjorde klar til medaljeoverrækkelse, kom Thomas Hicks vaklende ind på stadion, og kunne afsløre Lorz bedrageri. Da Hicks fik overdraget guldmedaljen, havde han så meget stryknin i kroppen, så øjnene flakkede rundt.

Medens Hicks fik lov at beholde sejren, fik Lorz et års karantæne for sin »joke«.

Rent medaljemæssigt blev der dog lidt at glæde sig over for Danmark. Charles Schlee (1873-1947) deltog i fem cykeldiscipliner, og blev guldvinder i 5-miles cykling. Schlee blev født i København, og tilhørte den tysksprogede menighed i Sankt Petri. Da Schlee var 10 år, udvandrede familien og han til Pennsylvania.

Tanken om OL i forbindelse med en verdensudstilling viste sig - ligesom i 1900 - at være en dårlig idé. Det lovede Pierre de Coubertin, at det skulle der laves om på, ligesom perioden for legene kun skulle strække sig over 14 dage. Desværre blev det samme tilfældet i London i 1908, men derefter blev der rettet ind fra 1912 i Stockholm.

Senere forskning har vist, at der deltog 651 atleter fra 12 lande i St. Louis. Perioden for legene var næsten fem måneder med åbningsceremoni 1. juli og afslutning den 23. november. Der var eksempelvis også handicap-konkurrencer i skoleidræt, lacrosse, basketball samt de irske boldspil gælisk fodbold og hurling, det man i dag ville kalde demonstrationsidrætter med fremtidige OL for øje.

Stemmer du til kommunalvalget i år?