27. februar 2021
FC Nordsjælland - her fra kampen mod FC Helsingør - slog fredag Viborg i en træningskamp forud for superligapremieren 4. februar mod Brøndby. Foto: Mads Hussing
FC Nordsjælland - her fra kampen mod FC Helsingør - slog fredag Viborg i en træningskamp forud for superligapremieren 4. februar mod Brøndby. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland slog ny 1. divisionsklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland slog ny 1. divisionsklub

FC Nordsjælland vandt fredag eftermiddag 2-1 over førerholdet i 1. division Viborg.

Sport Nordsjælland - 22. januar 2021 kl. 16:38
Af Mads Hussing

Viborg har ikke siden FC Helsingør i juni 2017 sendte holdet ud af Superligaen, været tilbage i det gode selskab. Derfor ligger de indbyrdes kampe mellem FCN og Viborg nogle år tilbage.

Dengang blev det til 19 sejre til FC Nordsjælland og bare fire til Viborg, og fredagens kamp gik ikke imod den statistik.

Det var en chancefattig 1. halvleg, hvor man godt kunne se, at Viborg satsede på at have styr på defensiven. Det udtalte den nye Viborg-træner Lars Friis inden kampen. Han har taget over i vinterpausen efter Jakob Neestrup, der blev hentet til FCK som assistenttræner.

FC Nordsjælland fik dog Viborg lidt på hælene et par gange gang mod slutningen af de første 45 minutter. Kamaldeen Sulemana havde den største chance, men han skød i sidenettet.

Træningskamp
FC Nordsjælland-Viborg FF 2-1 (0-0)
Mål: 1-0: Emeka Nnamani (49), 2-0: Isaac Atanga (66), 2-1: Jakob Bonde (85)
Advarsler: Mads Aaquist (53), Viborg FF, Tochi Chukwuani (69), FC Nordsjælland
FC Nordsjælland: Peter Vindahl - Mads Døhr Thychosen, Kian Hansen, Ulrik Yttergård Jenssen, Daniel Svensson - Jacob Steen Christensen, Magnus Kofod Andersen - Tochi Chukwuani, Andreas Schjelderup - Emeka Nnamani, Kamaldeen Sulemana.
På bænken: Martin Vantruba, Isaac Atanga, Oliver Villadsen, Ivan Mesik, Johan Djourou, Maxwell Woledzi, Ibrahim Sadiq, Lucas Lykkegaard, Leo Walta, Jesper Dickman, Zidan Sertdemir.
Viborg FF: Lucas Lund - Frans Putros, Lars Kramer, Mads Lauritsen, Christian Sørensen - Frederik Brandhof, Jeppe Grønning, Younes Bakiz - Tobias Bech, Sebastian Grønning, Alassana Jatta.

FC Nordsjælland kom ud med samme navne til 2. halvleg. Nu er holdet tættere på sæsonstart, og derfor brugte de ikke pausen til at skifte hele holdet.

Det blev i stedet gjort drypvis i 2. halvleg, hvorimod Viborg allerede ved pausen satte blandt andre den tidligere FC Nordsjælland- og tidligere FC Helsingør-spiller Mads Aaquist.

Udskiftninger hos udeholdet og kontinuiteten hos hjemmeholdet gav FCN flere gode muligheder. Brandvarme Emeka Nnamani, der scorede tre gange forleden mod FC Helsingør, bragte nordsjællænderne foran et par minutter efter pausen.

Et flot angreb sat op i højre side endte med et par gode afleveringer i feltet mellem Kamaldeen og Nnamani, hvor sidstnævnte sikkert sendte bolden ind.

Isaac Atanga kom ind i 2. halvleg, og han ville ikke stå i skyggen af Nnamani. Viborg fik et langt udspark tilbage i hovedet, og det udnyttede Atanga til at gøre det til 2-0.

Det blev aldrig det store fyrværkeri af en kamp, og hvor kampen mod Helsingør i lørdags endte med to mål til FC Nordsjælland, så sluttede kampen mod Viborg med et mål til udeholdet.

Efter et hjørnespark endte bolden hos Viborgs Jakob Bonde, der fra en lidt spids vinkel satte bolden ind under Martin Vantruba, der var kommet ind i 2. halvleg i stedet for Peter Vindahl.

I de døende sekunder havde Atanga en stor chance for at gøre det til 3-1, men Viborgs målmand nåede godt ud og tog sig af bolden.

FC Nordsjælland har sæsonstart i Superligaen 4. februar, hvor modstanderen er Brøndby.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?