6. maj 2021
Venstrefløjen Jeppe Cieslak fejrer Nordsjællands oprykning. I den kommende sæson skal to U19-spillere gardere for ham. Foto: Allan Nørregaard
Venstrefløjen Jeppe Cieslak fejrer Nordsjællands oprykning. I den kommende sæson skal to U19-spillere gardere for ham. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland satser ungt på fløjene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland satser ungt på fløjene
Sport Nordsjælland - 20. april 2021 kl. 11:08
Af René Larsen

Det er kun et år siden, at Nordsjælland Håndbold fik etableret en egentlig ungdomsafdeling i form af et U17-hold, men allerede nu begynder klubben at høste frugterne af talentarbejdet. Rasmus Madsbøll fra egne rækker skal sammen med Malthe Vibe i den kommende sæson i Håndboldligaen udgøre garderingen for Jeppe Cieslak på venstrefløj, medens U19-spilleren Andreas Dysseholm fra HIK skal supplere Carl-Emil Haunstrup på den modsatte fløj.

- Det er tre vanvittig spændende spillere, som vi tror på kan blive profiler i Nordsjælland Håndbold på sigt, siger cheftræner Simon Dahl.

Andreas Dysseholm var egentlig udset til at spille spille på Nordsjællands nye U19-hold, men da Benjamin Jørgensen valgte at ophæve sin kontrakt for at jage mere spilletid i Team Sydhavsøerne, så lagde cheftræner Simon Dahl i samråd med talentchef Laurids Søgaard en ny plan.

- Vi tror meget på ham. Han er en vanvittig dygtig afslutter, men han skal tage nogle kilo på. Han skal have noget mere fysik. Derfor har vi valgt, at Andreas skal være med i samtlige træninger med liga-holdet. Så kan vi stille og roligt sluse ham ind i det at være seniorspiller. Det er første gang, at han er inde i et rigtigt elitemillø, siger Simon Dahl.

På den modsatte fløj skal Rasmus Madsbøll og Malthe Vibe udfylde hullet efter Tobias Rasmussen, der har valgt at fortsætte karrieren i Grindsted. Rasmus Madsbøll har været inde og snuse til 1. division i indeværende sæson. Mathe Vibe har senest spillet i Ajax men er fra Helsinge.

- Vi laver en lidt anderledes model. Det er to lokale drenge, der begge træner sindssygt godt. Vi tror meget på dem begge, og de skal deles om at være nummer to efter Jeppe Cieslak, siger Simon Dahl og uddyber:

- De skal begge passe deres skole uden at have for meget fravær. De skal have afsluttet skolen ordentligt. Plan er derfor, at de hver træner to gange om ugen med ligaholdet og to andre gange med U19-holdet. På den måde kan vi holde dem begge til ilden ved at træne på så højt et niveau som muligt, og samtidig kan de være en del af U19-holdet, hvor de skal tage ansvar og være nogle gode rollemodeller for de andre, siger Simon Dahl.

Cheftræneren håber på den måde at have skabt en rød tråd gennem klubben fra ungdom til senior.

- Vi tror, at vi kan kitte det hele bedre sammen, og bygge bedre broer mellem ligaholdet og ungdommen. Det er vigtigt at signalere, at vi mener det alvorligt, når vi taler talentudvikling. Er man flittig og gør sig umage, så ligger der nogle appelsiner i turbanen forude. Vi viser, at vejen ikke er så lang - men det er den så alligevel, for det kræver sindssygt hårdt arbejde, siger Simon Dahl.

Nordsjælland Håndbold spiller sæsonens sidste kamp på fredag. Det sker på udebane i Ølstykke Hallen, hvor Nordsjælland møder HØJ i 6. runde af pokalturneringen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?