17. juni 2021
Nordsjælland Håndbold fejrede oprykningen til ligaen for to måneder siden. Nu skal holdet på folkeaktier. Foto: Allan Nørregaard
Nordsjælland Håndbold fejrede oprykningen til ligaen for to måneder siden. Nu skal holdet på folkeaktier. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordsjælland runder millionen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordsjælland runder millionen
Sport Nordsjælland - 03. juni 2021 kl. 17:54
Af René Larsen

I en tid hvor mange danske topklubber er kontrolleret af udlændinge eller ejet af rigmænd, så forsøger Nordsjælland Håndbold at gøre sig til folkets klub. Liga-klubben vil styrke den lokale forankring og opbakning ved at udbyde folkeaktier i håndboldklubben, og i denne uge har man rundet en milepæl.

- Vi har nu solgt aktier for over en million kroner, siger en glad kassemester i Nordsjælland Håndbold, Hans Peter Dueholm.

Salget fik et hak opad i ugens løb, da en enkelt aktionær lagde 100.000 kroner, men man kan være med for 750 kroner. Køberne er hovedsaligt fra det nordsjællandske, men klubben har også venner i Jylland - og på Island.

Nordsjælland er ikke i mål endnu. Klubben håber faktisk at fordoble antallet af solgte aktier inden udgangen af juni.

- Vi vil gerne ramme to millioner kroner. Det håber vi sker. I den kommende uge er vi ude med spillertruppen i både Helsinge og Hillerød til forskellige arrangementer for at promovere folkeaktierne, siger Hans Peter Dueholm, der officielt har titel af direktør i Nordsjælland Håndbold.

Han lægger ikke skjul på, at det næppe er en guldrandet forretning, som de nye aktionærer investerer i. De skal hverken regne med kursgevinster, udbytte eller bestemmende indflydelse men til gengæld inviteres de indenfor i det fællesskab, det er at drive en professionel klub med lokalforankring.

- Det er helt klart en aktie, der skal købes med hjertet, siger Hans Peter Dueholm.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?