27. november 2020
Morten Eskesen og hans FC Helsingør-hold tabte her til aften 3-0 på udebane til Viborg. Foto: Mads Hussing
Morten Eskesen og hans FC Helsingør-hold tabte her til aften 3-0 på udebane til Viborg. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målløse Helsingør: Tredje kamp i træk uden sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målløse Helsingør: Tredje kamp i træk uden sejr

Nederlag på 3-0 på udebane til topholdet Viborg.

Sport Nordsjælland - 30. oktober 2020 kl. 19:54
Af Mads Hussing
arrow Læs også: Ny FC Helsingør-profil forlænger kontrakten

Mens FC Helsingør fik en fremragende start på sæsonen, så er hvedebrødsdagene ved at være forbi. Nu er det blevet til tre kampe i træk uden sejr, og hvor holdet kun har scoret en enkelt gang, og det var et trøstemål i Sundby Idrætspark for halvanden uge siden.

FC Helsingør havde ellers flere med fra start, som var med i de første kampe. Makkerparret Sebastian Czajkowski og Jeppe Kjær spillede sammen i de tre første kampe, der resulterede i tre sejre og en målscore på 10-2, og de var samlet igen.

Philip Rejnhold var igen sat ud på backpladsen i højre side efter at have spillet i midterforsvaret i et par kampe. For nu var stærke Nikolaj Hansen tilbage igen, og han tog midterforsvaret sammen med Jonas Henriksen.

Det hele kunne måske være endt anderledes, for Jeppe Kjær bragte FC Helsingør foran i det 12. minut, men der blev dømt offside.

På tv-billederne var det svært at se, at der var offside i situationen. Det så bare ud til, at Jeppe Kjær var hurtigere end Viborg-forsvaret.

Der gik ikke en gang et minut fra den tvivlsomme offside, til at Viborg kom foran.

Det var en af Viborgs store oplevelser - 19-årige Magnus Kaastrup - der fra venstre side lagde bolden over i modsatte side. Det var efter en spilning fra Mads Aaquist, der tidligere har huseret i Helsingør.

Det var en kold spand vand i hovedet på FC Helsingør-spillerne, der bare et minut før, troede de var foran, men nu var de bagud mod rækkens tophold, der har vundet deres fire kampe på hjemmebane.

I slutningen af 1. halvleg livede kampen lidt op igen, og først fik Jeppe Kjær sæsonens femte gue kort, som betyder, at han er ude med karantæne i den kommende kamp på hjemmebane mod Hobro

I de sidste sekunder af 1. halvleg havde Czajkowski en rigtig stor chance, men forsøget fra omkring 10 meter blev hamret langt ved siden af.

Holdene var knapt kommer ud fra pausen, inden 1. divisions topscorer Sebastian Grønning blev spillet helt fri. Han så til gengæld ud til at være i offside-position, men i modsætning til 1. halvleg, så blev linjedommerens flag nede og målet talte.

Viborg tog resten af kampen på cruise control, hvor de fik lukket FC Helsingørs normalt så farlige spillere nede, og hvor de heller ikke selv skabte det store - bortset fra et godt hovedstød tæt under mål, som den anden topscorer i 1. division - Jacob Bonde - sikkert headede ind.

FC Helsingør spiller igen på torsdag på hjemmebane mod Hobro, der ser ud til at være et af de hold, som FC Helsingør skal kæmpe med i forhold til at ligge i top seks.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?