19. oktober 2020
Ledøje-Smørum havde i 2018 besøg af Brøndby til en træningskamp. Nu mødes de to hold i 3. runde af pokalturneringen, men kampen må spilles på Brøndby Stadion - lige som man gjorde tilbage i 2017.
Ledøje-Smørum havde i 2018 besøg af Brøndby til en træningskamp. Nu mødes de to hold i 3. runde af pokalturneringen, men kampen må spilles på Brøndby Stadion - lige som man gjorde tilbage i 2017.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LSF-kamp må til Brøndby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LSF-kamp må til Brøndby
Sport Nordsjælland - 16. oktober 2020 kl. 17:00
Af Rudi Dalsgaard

Danmarksserieholdet Ledøje-Smørums pokaleventyr må igen i år en tur til Brøndby Stadion - lige som man tilbage i 2017.

Det er blevet udgangen på planlægningen af kampen, hvor det i sidste ende viste sig smartest og nemmest at flytte kampen fra Løejde-Smørum til Brøndby Stadion. Mens de fleste andre kampe i 3. runde af pokalen spilles 11. november, så skal Ledøje-Smørum først i aktion den onsdag den 17. november.

Peter Wagner fra Ledøje Smørum Fodbold oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at der har været flere overvejelser i spil i forhold til, om kampen kunne afvikles i Smørum, hvor man tidligere har haft besøg af Brøndby til flere træningskampe.

Det største element er, at TV3 har kastet sin kærlighed på kampen, så den vises direkte på tv, hvilket har flyttet starttidspunktet til 19.15.

Skulle kampen så afvikles i Smørum, ville det kræve en stor udgift til lys - eller en flytning til Ølstykke Stadion. Intet af det har været rigtig ønskværdig for LSF.

Dertil kommer restriktionerne omkring coronavirussen, hvor der i skrivende stund maksimalt tillades 500 mennesker til en fodboldkamp, hvilket i praksis eliminerer muligheden for at tjene penge på kampen, hvis den skulle spilles i Smørum. Restriktionerne giver også mange praktiske gøremål, som ville belaste klubben.

Det får Brøndby i stedet lov til at tage sig af - hvilket også gælder salg af billetter.

I både Brøndby, Ledøje-Smørum og mange andre steder håber man, at Divisionsforeningens kampagne for at få åbnet for flere tilskuere til fodboldkampe - under ordnede og sikre forhold - når at gøre sig gældende til 3. pokalrunde. Det vil åbne for, at Ledøje-Smørum kan få en masse medlemmer og fans med til Brøndby.

Da man senest var på Brøndby Stadion i 2017, hvor LSF tabte 5-1, havde 1200 tilskuere fra Smørum taget turen dertil.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?