6. august 2021
De danske spillere gik direkte fra at se deres kammerat ligge død og få livet tilbage ved at få hjertemassage til at skulle bestemme, om de skulle spille videre lørdag aften eller søndag formiddag. Det valg skulle de ikke have haft. Kampen burde have været fløjtet af efter 42 minutter og 10 sekunder, mener sportsjournalist på Frederiksborg Amts Avis Mads Hussing. Foto: Scanpix
De danske spillere gik direkte fra at se deres kammerat ligge død og få livet tilbage ved at få hjertemassage til at skulle bestemme, om de skulle spille videre lørdag aften eller søndag formiddag. Det valg skulle de ikke have haft. Kampen burde have været fløjtet af efter 42 minutter og 10 sekunder, mener sportsjournalist på Frederiksborg Amts Avis Mads Hussing. Foto: Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Tag beslutningen for spillerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klumme: Tag beslutningen for spillerne

Kampen burde være fløjtet af efter 42 minutter og 10 sekunder.

Sport Nordsjælland - 13. juni 2021 kl. 21:42
Af Mads Hussing

Fodbold blev på et splitsekund helt ligegyldigt. Christian Eriksen faldt om i Parken foran over 15.000 mennesker, snurrende tv-kameraer og dermed en masse mennesker hjemme i stuerne rundt om i verden.

Alle kunne se Christian Eriksens øjne være helt slukkede. De kunne se Simon Kjær fiske efter Christian Eriksens tunge, og vi kunne alle se reddere komme til og redde livet for fodboldspilleren, faren, sønnen og husbonden Christian Eriksen.

Spillerne reagerede forbilledligt. De skærmede deres ven, så ingen kunne se ham modtage livreddende behandling. Det burde professionelle have gjort. For hvem skærmede spillerne? Det var deres ven, der lå på græsset.

Efter de meget dramatiske minutter, hvor spillerne reagerede som gode venner bør gøre, så tog tilskuerne over og reagerede lige så forbilledligt. Taktfast lød det: »Christian!« fra de finske tilskuere, hvorefter de danske tilskuere responderede: »Eriksen!«.

Mens alt det foregik, så gik der et større spil i gang i kulisserne. Skulle man genoptage kampen? Og i givet fald hvornår?

Der burde være en protokol, der tager den beslutning væk fra spillerne. Mænd, der lige har set deres ven dø og komme tilbage til livet ved at få hjertemassage, skal ikke umiddelbart efter tage en beslutning, om de skal fortsætte med at spille. Der skal gå et system i gang, som man ikke kan komme udenom.

Det kunne være, at der mindst skal gå 48 timer, før en kamp kan genoptages.

UEFA dikterede, at man enten skulle spille kampen færdig med det samme eller vente 16 timer. Det valg sendte man videre til spillerne. Det er et uretfærdigt valg. Det skal de ikke stå i.

Man skulle tage hensyn til, at Finland skulle spille igen 16. juni, hvor danskerne først skal spille 17. juni. Finnerne skal endda til Rusland til deres næste kamp.

Men mon ikke man kunne rykke Finlands næste kamp en enkelt dag? Mon ikke det går den ene gang? Mon ikke tv-stationerne overlever i denne helt specielle situation, at seerne skal deles mellem to kampe?

Dødsfald i Parken før
For 17 år siden så jeg en mand dø i Parken. Jeg stod jeg fem-seks meter fra, hvor han faldt ned på en trappe på nedre C. Jeg har været i Parken mange gange siden. Lørdag aften var jeg der igen. Denne gang som journalist.

Jeg var sikker på, at jeg igen skulle se en mand dø i Parken. Jeg fik alle billederne tilbage fra dengang i oktober 2004, hvor den mand faldt ned meget tæt på mig.

Dengang - og denne gang - opførte tilskuerne sig eksemplarisk. Dengang fik vi stoppet kampen. Det skulle den. Denne gang holdt alle med Christian Eriksen. Hans navn blev råbt og sunget. Af både de danske og de finske tilskuere.

Fodbold bliver så ligegyldigt, når sådan noget meningsløst sker. Jeg glæder mig over, at Christian Eriksen ser ud til være i bedring.

Det er nemt at være bagklog. Men efter nærmere eftertanke er jeg ikke i tvivl om, at de to hold ikke burde have spillet videre.

Hvis jeg havde set en kollega dø og udelukkende komme tilbage til livet ved livreddende behandling - så ville jeg ikke bare kunne gå tilbage til arbejdet og koncentrere mig 100 procent. Det kunne de danske spillere heller ikke, og den situation burde de ikke have været sat i.

Kampen burde være fløjtet af efter 42 minutter og 10 sekunder.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?