11. april 2021
FC Nordsjællands kvinder i Kvindeligaen og mændene i Superligaen hylder lige som de foregående år en stribe kvindelige forbilleder i anledning af kvindernes internationale kampdag.
FC Nordsjællands kvinder i Kvindeligaen og mændene i Superligaen hylder lige som de foregående år en stribe kvindelige forbilleder i anledning af kvindernes internationale kampdag.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hylder nordsjællandske kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hylder nordsjællandske kvinder
Sport Nordsjælland - 07. marts 2021 kl. 09:03
Af Rudi Dalsgaard

Det har været alt fra Astrid Lindgren over Serena Williams til Rosa Parks, der har prydet ryggen på FC Nordsjællannds trøjer, når klubben har markeret kvindernes internationale kampdag.

Det gør klubben igen i år, men denne gang bliver det med en lang række navne på nordsjællandske kvinder, der gør en forskel i hverdagen, og det gælder alt fra personale i sundhedssektoren til frivillige i fodboldklubber.

FC Nordsjælland har fundet navnene via sit netværk, og kommerciel direktør i FC Nordsjælland, Trine Hesselund Hopp Møller, glæder sig over, at klubben kan være med til at sætte fokus på de store lokale indsatser, der bliver gjort af kvinder rundt om i Nordsjælland.

- COVID har åbnet vores øjne endnu mere for, hvor meget et samfund afhænger af de mennesker, der altid sætter andre menneskers behov foran deres egne. Derfor hylder vi til dette års International Women's Day nogle af de inspirerende kvinder i vores region, som generelt skaber værdi og gør en forskel. Det er altid vigtigt for alle os omkring dem, men under Covid er deres indsats endnu mere essentiel, siger hun.

- De har alle det til fælles, at de er bemærkelsesværdige rollemodeller, som vi alle ofte tager for givet. Kampagnen her er vores forsøg på at lade vores omgivelser vide, hvem de kvinder er og give dem en velfortjent hyldest. Selvom man måske ikke genkender alle navnene på trøjerne, som man gjorde de sidste år, er der for os ikke nogen tvivl om, at vores Superliga- og Kvindeliga-spillere hylder en række sande helte.

FC Nordsjælland hylder kvinderne ved at lade deres navne stå på ryggen af spillertrøjerne til klubbens kamp mod HB Køge (Kvindeligaen, red.) og AC Horsens (Superligaen).

I boksen i forbindelse med denne artikel kan du se et udvalg af de kvinder, FC Nordsjællands spillere har valgt at hylde.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?