25. juni 2021
Rasmus Suhr er en af i hvert fald fire spillere, der stopper i Hillerød. Foto: Rudi Dalsgaard
Rasmus Suhr er en af i hvert fald fire spillere, der stopper i Hillerød. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til fire i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til fire i Hillerød
Sport Nordsjælland - 08. juni 2021 kl. 10:01
Af Rudi Dalsgaard

Der skal nyt blod til Hillerød Fodbolds trup til den kommende sæson, hvor målsætningen igen vil være at komme med i top seks i 2. division - og denne gang også være mere end bare en deltager i kampen om toplaceringerne.

arrow Læs også: Find de rød-hvide farver frem og kom til fodboldfest i Royal Stage

Det er meldingen fra både sportsdirektør Jackie Rasmussen og cheftræner Christian Lønstrup.

I første omgang må klubben dog nøjes med at tage afsked med fire spillere, som man ved ikke skal spille i Hillerød-trøjen til næste sæson.

- Vi siger farvel til Rasmus Suhr, Nicholas Willumsen, Sean Bright skal til Sverige og Mads Kaalund forlader os også. Det er det, vi ved lige nu, siger Jackie Rasmussen.

Rasmus Suhr står foran et muligt karrierestop, mens Willumsen er på vej på college i USA. Mads Kaalund tager skal til Jylland i forbindelse med livet ved siden af fodbold.

- Vi har forlænget med Patrick Bunk-Andersen og har en del i gang i forhold til at forlænge med dem, vi har. Og så kommer der nogle tilgange, lige som jeg forventer, at John Bredal (assistenttræner, red.) forlænger i den kommende uge, siger Jackie Rasmussen.

At finde nye spillere med niveau bliver ikke noget problem, mener cheftræner Christian Lønstrup, der modtager mange henvendelser fra interesserede spillere.

- Vi har en god kerne på 12-16 spillere og nogle, der er på vej. Vi får rigtig mange henvendelser fra spillere. På en uge får jeg vel 7-10 henvendelser fra spillere, der gerne vil op til os. Så vi er nået op på et sted, hvor folk kigger vores vej og synes, det er spændende. Det gør tingene lidt nemmere i forhold til at få spillere ind, siger Lønstrup.

- Vi skal have balancen på holdet i orden, men der kommer nok to-tre forstærkninger. Og når vi starter op om tre uger, så er der 6-8 spillere, der kommer og træner med for at vise sig frem.

- Vi har også plukket et par spillere, som vi gerne vil have. Det bliver snart offentliggjort. Men to spillere er ikke nok, for vi har et efterslæb med skader hos Philip Lindgaard og Christopher Jakobsen - og så de spillere, der forlader os.

Den nye 2. division bliver landsdækkende, og her skal Hillerød op mod flere jyske klubber, der traditionelt spiller mere fysisk. Det kommer Hillerød til at tage højde for.

- Vi skal spille i en række med mange jyske holde, og det betyder flere kampe med fysik og duelspil. Specielt på udebane. Vi får nok mange point på hjemmebane, men livet er ikke fuld af gode baner. Så det kan godt være vi skal have nogle forstærkninger på forsvarsdelen og måske målmandsposten, selv om vi har mange målmænd, siger Christian Lønstrup.

- Vi skal have noget mere fysik, og vi begynder også at træne mere fysisk. Fra sommer til nytår får vi også en god pejling på, om vi er på rette vej, og så må vi se, om vi har de rette spillere. Og ellers kan vi nå at reagere til januar.

arrow Hillerød snakker med investorgruppe
09. juni 2021 kl. 06:21 Opdateret: kl. 16:51
arrow FC Roskilde tog det hele i Hillerød
05. juni 2021 kl. 17:01 Opdateret: kl. 17:01
arrow Nedsmeltning: Hillerød tabte igen til bundprop
29. maj 2021 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:09
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?