27. november 2020
Mohammed Diomande jubler over sit mål til 1-0 mod AaB.
Mohammed Diomande jubler over sit mål til 1-0 mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN-træner om Diomande: Niveau til stor europæisk liga

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN-træner om Diomande: Niveau til stor europæisk liga

FC Nordsjællands Mohammed Diomande har for alvor udfoldet sit talent med flere mål og assister.

Opdateret 22. november 2020 kl. 20:03
Sport Nordsjælland - 22. november 2020 kl. 17:15
Af Ritzau

Mohammed Diomande er bare 19 år gammel, men han kan meget vel være den næste store stjerne i FC Nordsjælland.

I søndagens uafgjorte kamp mod AaB scorede han nordsjællændernes enlige mål, der var med til at sikre et point i Aalborg.

- Det var rigtig dejligt, at jeg kunne hjælpe holdet til det ene point med mit mål, siger den unge ivorianer.

Mohammed Diomande fik sin debut for FCN i februar. Siden har han ikke set sig tilbage. Han har således spillet alle ni kampe fra start i denne sæson.

Det skyldes ikke mindst, at han både kan begå sig på wingbacken, venstre kant og den centrale midtbane.

- Han er en teknisk dygtig spiller med en stor fysik, og så er han en maskine, der kan blive ved med at løbe. Det gør, at han er meget mobil i forhold til at spille flere positioner.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at han er bedst på den centrale midtbane. Det er også der, han kommer til at spille fast i fremtiden, siger FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen.

Den alsidige spiller har også vist sig kampafgørende for sit hold. Med tre mål og tre assister i de første ni kampe.

- Jeg har arbejdet på at blive mere afgørende i kampene. Jeg har efter træning øvet på mine afslutninger. Det begynder at give gevinst for mig nu, siger han.

Men ifølge Flemming Pedersen er det et område, hvor Diomande kan blive endnu bedre.

- Han skal stadig forbedre afslutninger med begge ben. Men han har en evne til at komme med i feltet, og den frihed er det vigtigt, at en spiller som Diomande har.

Selv om det bare er ni måneder siden, at Diomande fik sin superligadebut, så spår Flemming Pedersen sin altmuligmand en stor fremtid.

- Han har helt sikkert et niveau til at spille på et af de bedre hold i en af de fem bedste europæiske ligaer.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?