13. april 2021
FC Nordsjællands nye ejere vil sørge for, at endnu flere talenter som Maxwell Woledzi og Kamaldeen Sulemana vil få en chance for at jagte deres drømme. Blandt andet ved at finde flere professionelle klubber, der kan aftage talenterne, når der kommer flere akedemier til.
FC Nordsjællands nye ejere vil sørge for, at endnu flere talenter som Maxwell Woledzi og Kamaldeen Sulemana vil få en chance for at jagte deres drømme. Blandt andet ved at finde flere professionelle klubber, der kan aftage talenterne, når der kommer flere akedemier til.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN-ejere kigger mod London og USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN-ejere kigger mod London og USA
Sport Nordsjælland - 06. marts 2021 kl. 07:14
Af Rudi Dalsgaard

FC Nordsjælland var første skridt på vejen for Right to Dream i forhold til at finde en professionel fodboldklub, der kunne være med til at videreudvikle de afrikanske talenter fra Ghana.

Men der er flere på vej, lyder det nu fra Tom Vernon og Right to Dreams nye ejere, Mansour Gruppen ved Mohamed Mansour og hans søn, Loutfy Mansour.

I Mansour Gruppens egen podcast, fortæller Tom Vernon om de videre planer for Right to Dream, som han stadig ejer godt 30 procent af, efter han ved årsskiftet solgte sit hjertebarn til Mansour Gruppen, der ved den lejlighed bandt sig til at pumpe op mod 750 millioner kroner ind i projektet.

Det første skridt er at bygge et nyt akademi i Egypten, men der bliver altså også kigget på flere professionelle klubber, der kan aftage spillere fra akademierne og i det hele taget være med til at brede Right to Dreams budskaber.

- Vi ser et behov for at eje flere professionelle fodboldklubber, som kan være en platform til vores unge spillere fra vores - håber vi - mange akademier rundt om i verden i fremtiden. Forhåbentlig kan de klubber så også sprede budskabet om vores perspektiv og værdier, så de på den måde kan inspirere børn og fans til at støtte op om vores model med, at alle har en ret til at drømme, siger Tom Vernon i podcasten, hvor han også afslører, hvor øjnene er rettet i forhold til at overtage en klub mere, lige som man gjorde med FC Nordsjælland tilbage i 2015.

- Vi har diskuteret, hvor det rigtige marked for et akademi mere vil være efter Egypten, men også i forhold til en professionel klub, og der er vi landet på, at det skal være inden for M25 (motorvejen rundt om London, red.) i London eller på den amerikanske østkyst. Det er to virkelig interessant destinationer for os - både hvad angår akademier, men også professionelle hold for både mænd og kvinder.

Og så kan man ellers spekulere i, hvilke klubber der kunne være interessant. Alt efter temperament ligger der omkring 14 klubber inden for M25, og de rangere fra alt mellem Chelsea, Arsenal og Tottenham til Millwall, Watford og Wimbledon.

Den amerikansk østkyst er mere begrænset, når det kommer til klubber i landets bedste række, Major League Soccer, som man umiddebart må forvente at være niveauet, Right to Dream sigter efter. Her ligger hold som New York Red Bulls, New York City FC, Philadelphia Union, D.C. United (Washington) og New England Revolution (Boston).

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?