12. august 2020
Nikolaj Hansen for FC Helsingør i en kamp mod Slagelse. Foto: Peter Andersen
Nikolaj Hansen for FC Helsingør i en kamp mod Slagelse. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Helsingør med første forlængelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Helsingør med første forlængelse
Sport Nordsjælland - 28. juli 2020 kl. 15:32
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have taget afsked med fem spillere fra den trup, der sikrede FC Helsingør oprykning til 1. division kan klubben nu offentliggøre dets første forlængelse. Det er forsvarsspilleren Nikolaj Hansen, der står først i rækken.

Den 33 årige midterforsvarerer har spillet stort set fuld tid siden skiftet fra Næstved sidste sommer, så for sportslig ansvarlig Brian Gellert lå forlængelsen lige til højrebenet:

- Da vi hentede Nikolaj, var det fra et daværende tophold i 1. division, og han har vist i det sidste år, at han både som spiller og person, er én man kan regne med. Han har stort set ikke misset et træningspas og han er meget professionel i den måde han passer på sig selv. Han har også bevist, at han er en spiller som de unge kan læne sig op ad, og når vi gerne vil have en ung trup er det vigtigt med erfarne spillere som Nikolaj, der er gået ind og er en ledertype både på og udenfor banen, siger sportschef Brian Gellert i en pressemeddelse fra FC Helsingør.

Nikolaj Hansen har masser afr erfaring med 1. division. Han har spillet over 200 kampe i rækken for Næstved og FC Roskilde. Tidligere i karrieren har har også været i FC København og Frem.

- Jeg har været glad for at være her det forgangne år, og jeg har lysten og motivationen til at fortsætte, og forhåbentligt være med til at stabilisere FC Helsingør i 1. division. Der er sket vanvittigt meget på de 12 måneder, jeg har været her. Det har været vildt, sjovt, og spændende, og jeg synes, vi har fået opbygget en god og homogen gruppe, med gode folk og gode spillere., lyder det fra Nikolaj Hansen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?