9. maj 2021
Grønklædte FC Græsrødderne fik i efteråret en omgang klø af FC Nordsjællands reserver i pokalturneringen. Nu er det helt slut med seniorfodbold for klubben i københavnsserien.
Grønklædte FC Græsrødderne fik i efteråret en omgang klø af FC Nordsjællands reserver i pokalturneringen. Nu er det helt slut med seniorfodbold for klubben i københavnsserien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ex-proffer trækker seriehold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ex-proffer trækker seriehold
Sport Nordsjælland - 03. maj 2021 kl. 17:04
Af Rudi Dalsgaard

Efter godt fem år som »kendishold« i københavnsk seriefodbold er det nu slut for FC Græsrødderne, der i sin tid blev startet, da Mads Laudrup og Klaus Lykke stoppede som aktive i FC Helsingør.

Holdet startede i serie 4 og bragede op igennem rækkerne, inden man i denne sæson ramte Københavnerserien med et hold fuld af tidligere professionelle spillere.

I løbet af årenen er spillere som de to nævnte blevet suppleret af en stribe tidligere Superligaspillere og udlandsprofessionelle - Carsten Fredgaard, Daniel Udsen, Rasmus Marvits og Patrik Wozniacki for at nævne nogle, der også burde vække genklang hos nordsjællandske fodboldkendere - og det gjorde turen mod Københavnerserien meget nem.

For eksempel scorede holdet 155 mål i 28 kampe, da man lå i Serie 3.

Men nu er det slut. Græsrødderne har trukket sig i de seneste to kampe, og nu er holdet helt trække fra turneringen.

- Vi er nået til den erkendelse, at seniorfodbold efterhånden går en smule for stærkt for FC Græsrødderne. Vi er blevet ældre og langsommere, og det bliver vores modstandere i Københavnsserien desværre ikke, skriver klubben på sin Facebookside.

- FC Græsrødderne har derfor valgt at trække sig fra Danmarksturneringen efter fem gode år, hvor vi har fået mange af de oplevelser, som vi savnede fra vores tid som aktive spillere. Vores fodboldklub fortsætter i bedste stil, og vi vil i den kommende sæson stille op i oldboysrækken. Her kan vi igen se frem til hygge, sjov fodbold og med det sociale i højsædet. Hvis det går, som vi håber, så kan vi kæmpe med om DM-guldet inden længe.

I klubbens første sæson havde man et tv-hold fra TV3 med på sidelinien, men det blev dog ikke ved. FC Græsrødderne mødte i efteråret FC Nordsjælland i pokalturneringen på Gentofte Stadion, hvor man blev slået klart med 5-1.

Tilbage er der så kun at håbe, at andre serieklubber, der møder modgang, vælger at blive i den turnering, man stiller op i. Og som altså var sjov nok at vinde kampe i for ikke så længe siden.

For det går både op og ned i fodbold, hvilket tidligere professionelle fodboldspillere da også burde vide.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?