27. oktober 2020
31-årige Kian Hansen har udsigt til  for en gangs skyld at spille sammen med en, der er ældre end ham selv, hvis FCN sætter ham og Johan Djourou på banen samtidig. Foto: Rudi Dalsgaard
31-årige Kian Hansen har udsigt til for en gangs skyld at spille sammen med en, der er ældre end ham selv, hvis FCN sætter ham og Johan Djourou på banen samtidig. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Djourou klar til Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Djourou klar til Randers

FCN kan potentielt stille med et midterforsvar med en gennemsnitslader på 32 år.

Sport Nordsjælland - 17. oktober 2020 kl. 09:01
Af Rudi Dalsgaard

FC Nordsjælland møder Randers i Superligaens mandagsrunde, og det kan blive med nyerhvervelsen Johan Djourou i truppen.

Schweizeren med den prominente fortid i blandt andet Arsenal og Hamburger SV debuterede for FCN i pokalkampen mod FC Græsrødderne, hvor han spillede 45 minutter, men han vurderes til at være klar til mere, lyder det fra cheftræner Flemming Pedersen.

- Han nærmer sig og vil højst sandsynligt være i truppen mod Randers. Det ser godt ud, og han er længere fremme, end jeg havde forventet. Men han har også virkelig passet godt på sig selv. Det er tydeligt at se. Og nu har han også vænnet sig til vores lange træninger, siger FCN-træneren.

Djourous ankomst giver nogle spændende spørgsmålstegn i forhold til FC Nordsjællands bagkæde. For er han tiltænkt en rolle ved siden af Kian Hansen i en firebackkæde, eller kommer FC Nordsjælland til i højere grad bruge en trebackkæde, som man har gjort ind i mellem.

- Treback-kæden er stadig med i tankerne. Det handler lidt om, hvad vi lige synes, og hvor spillerne er. Så vi må se. Men når der er en stopper mere, og hvis flere af dem præsterer rigtig godt samtidig, hvorfor skal vi så ikke spille med tre? spørger Flemming Pedersen.

Han regner dog med, at Johan Djourous indflydelse i højere grad bliver spillemæssigt.

- Der vil være noget erfaring i ham, hvor han kan være med til at dirigere. For tempoet vil alt andet lige været noget langsommere, end han har været vant til. Han er stadig hurtigt i hovedet og har derfor tid til at dirigere med andre. Det er nogle gange det, vi mangler på vores hold - kommunikationen, siger Flemming Pedersen.

- Ikke fordi spillerne ikke kan, men fordi de i mange situationer har rigeligt at gøre med sig selv. Så er der ikke noget overskud til at hjælpe andre. Der vil dem, der kommer fra højere niveau, have noget mere tid og vil bidrage på den måde.

Hvis Johan Djourou og Kian Hansen bliver sat sammen i forsvaret, vil det helt uhørt - i FC Nordsjælland-regi - betyde et centralt samarbejde mellem to spillere på henholdsvis 33 og 31 år på et par udsatte pladser, hvor ungdommelige fejl har kostet FCN mange gange. Men det er nu ikke udtryk for, at FCN kigger på ældre spillere til forsvaret i stedet for at satse på de unge.

- Det kunne jo være en strategi, man vælger. Men hvad så, hvis man har nogle store, talentfulde stoppere? Skal de så sættes til side? Nej, det er ikke, fordi vi har ændret strategi, smiler Flemming Pedersen.

- Men det er en fin, bred trup, vi har i øjeblikket. Det klager vi ikke over.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?