26. maj 2020
Helsinge trækker Sorteper i Sjællandsseriens pulje 1. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Helsinge trækker Sorteper i Sjællandsseriens pulje 1. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er slået en streg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er slået en streg
Sport Nordsjælland - 15. maj 2020 kl. 20:45
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er slået en streg i sandet. Der bliver ikke spillet fodbold i Sjællandsserien og rækkerne herunder i foråret, som følge af corona-krisen. DBU Sjælland har besluttet, at den aktuelle stilling også kommer til at blive facit af hele sæsonen og dermed også afgøre op- og nedrykningen mellem rækkerne.

arrow Læs også: Seriefodbolden kommer ikke i gang

- Fodbold er en konkurrencesport, hvor trænere, ledere og spillere har investeret for meget i efterårets turnering til, at vi blot vil annullere resultaterne. Vi har vurderet, at det sportsligt set er den mest fair løsning, at resultaterne fra efteråret benyttes i forhold til op- og nedrykning, siger DBU Sjællands formand Jakob Koed.

Den beslutning har bred opbakning - måske lige med undtagelse af nogle af de klubber, der bliver sorteper. Det gælder blandt andre Helsinge i Sjællndsserien.

- Det er en beslutning, som jeg har svært ved at acceptere. Jeg havde håbet, at man var kommet frem til en beslutning om at annullere hele turneringen, men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi vil ikke få et ben til jorden, hvis vi begynder at klage over afgørelsen, siger formand for Helsinge Fodbold, Thomas Jessen, der allerede er begyndt at se frem ad.

- Vi kan glæde os over, at vi er kommet i gang med at træne igen. Det var som at se en samling glade køer blive lukket ud på græs. Det var skønt at se, siger Helsinge-formanden og fortsætter:

- Vi kommer hurtigt tilbage. Vi har et rigtig godt hold med nogle unge mennesker, der vil det her. Serie 1 kan godt gå hen og blive kedelig i næste sæson, for vi sætter os på førstepladsen.

Medens Helsinge kan gå og være skuffede over nedrykningen, så kan Hørsholm-Usserød på tirsdag fejre oprykningen, når holdt for første gang efter pausen møder til træning.

- Måske bliver der drukket en øl, men ellers venter vi nok til en lidt bedre lejlighed med at fejre det, siger Hørsholm-Usserøds cheftræner Christian Moroux, der førte klubben til tops i Serie 1 pulje 1.

- Det havde da været sjovere, om vi kunne fejre det, efter at have spillet om det. Men når nu tingene er som de er, så synes jeg at den beslutning, der er truffet, giver god mening, siger Hørsholm-træneren.

Oprykker fra Sjællandsserien bliver RB 1906, der er andethold for 1. divisionsklubben FC Roskilde. RB 1906 var et point bedre end Stenløse på andenpladsen i Sjællandsseriens pulje 1 efter de 13 runder. Stenløse kan så ærgre sig yderligere over, at klubben som toer i rækken ikke får mulighed for at spille sig til ekstra oprykning.

I bunden af Sjællandsseriens pulje 1 så ved Lundtofte og Farum ikke, om de skal følge med Helsinge ned i Serie 1. Det afhænger af nedrykningen fra Danmarksserien.

- Jeg sidder og regner på det, og jeg frygter, at vi kan komme i fare, siger Farums træner Kjeld Svendsen om de mange ubekendte faktorer.

En nedrykning vil være et kedeligt los i bollerne.

- Jeg glædede mig sådan til at sæsonen gik i gang. Vi har haft en rigtig fin opstart, og truppen er stærk og bred. Vi er 21 spillere og har tre målmænd i truppen. Det så rigtig lovende ud, siger Kjeld Svendsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?