17. september 2021
Nanna Koerstz Madsen er delt nummer syv efter første runde ved OL i Tokyo.
Nanna Koerstz Madsen er delt nummer syv efter første runde ved OL i Tokyo.
Foto: Toby Melville/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske golfere får lovende start på medaljejagt i Tokyo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske golfere får lovende start på medaljejagt i Tokyo

Nanna Koerstz Madsen er nummer syv og Emily Kristine Pedersen nummer 16 efter første runde af golfturneringen.

Sport Nordsjælland - 04. august 2021 kl. 09:11
Af Ritzau

Det blev onsdag til en ganske lovende indledning på kvindernes olympiske golfturnering for de to danske deltagere.

Nanna Koerstz Madsen er helt fremme på en delt syvendeplads - tre slag fra svenske Madelene Sagström på førstepladsen og to slag fra medaljerne.

Det blev til fem birdies og to bogeys på åbningsrunden, der endte i tre slag under par for Nanna Koerstz Madsen. Den 26-årige dansker er godt tilfreds og har en god fornemmelse for den videre turnering.

- Hvis jeg kan forbedre mine approach-slag ind til green og komme lidt tættere på hullet, så kan det blive rigtig godt.

- Det er det, der skal til, hvis jeg skal ned i minus fem-syv stykker, hvilket er muligt, siger Nanna Koerstz Madsen.

Landsmanden Emily Kristine Pedersen brugte et enkelt slag mere end Nanna Koerstz Madsen. En lidt ærgerlig afslutning med en bogey på 18. hul sendte hende lidt tilbage i stillingen. Fra en placering som delt nummer 7 til en delt 16.-plads.

- Jeg spillede rigtig solidt bortset fra på det sidste hul. Det var lidt en katastrofe-afslutning, men der er masser af godt at tage med.

- Ingen er stukket af, og hvis jeg slår, som jeg gør på første runde og kan lave flere putts, så ser det godt ud. Fire slag op til førstepladsen er ikke meget, siger Emily Kristine Pedersen.

Onsdagens runde foregik i op mod 40 graders varme lidt uden for Tokyo, hvilket betød, at der var fare for hedeslag. Spillerne og deres caddies blev derfor opfordret til at drikke rigeligt med vand.

Golfturneringen fortsætter de kommende tre dage.

Synes du, at kommunen er der for dig?