21. juni 2021
Ledøje-Smørum-jubel ved scoringen til 1-0, da topholdet spillede ude mod Roskilde i Danmarksserien tirsdag aften. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Ledøje-Smørum-jubel ved scoringen til 1-0, da topholdet spillede ude mod Roskilde i Danmarksserien tirsdag aften. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DS-tophold reddet af straffespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DS-tophold reddet af straffespark
Sport Nordsjælland - 13. april 2021 kl. 21:13
Af Rudi Dalsgaard

Topholdet i Danmarksseriens pulje 2, Ledøje-Smørum, har cruiset af sted i forårets kampe indtil videre, men tirsdag aften måtte man overvinde noget mere modstand ude mod Roskilde BK.

En sen straffesparksscoring af Emil Kjærsgaard sendte dog sejren til Smørum alligevel, og nu er stimen oppe på seks sejre i træk.

Det var de to holds andet møde på bare otte dage, og otte var lige præcis det antal mål, Ledøje-Smørum scorede i den første kamp, mens Roskilde holdt nullet i den forkerte ende.

Det kunne ses på startopstillingen, som talte bare tre gengangere hos hjemmeholdet fra den første kamp. I stedet var der suppleret op med reserver fra divisionsholdet, og kampen blev spillet på græs på stadionbanen i Roskilde Idrætspark.

Det holdt i første omgang Ledøje-Smørum fra et lige så offensivt udtryk, som man har haft i de foregående kampe, men hjemmeholdet havde svært ved at løs gæsternes pres. Det kastede en chance af sig til Mathias Gransee efter en opspilsfejl, men hans afslutningsforsøg kiksede.

I stedet slog Frederik Jørgensen til efter 17 minutter, da venstreback Kristian Larsen kom med helt frem og fandt angriberen med et fladt indlæg. 1-0 til gæsterne, og det var tæt på 2-0 godt 10 minutter senere, men Frederik Jørgensens vending og skud sneg sig lige forbi fjerneste stolpe.

Danmarksserien, pulje 2
Roskilde-Ledøje/Smørum 1-2 (0-1)

Mål: 0-1: Frederik Jørgensen (17), 1-1: Andreas Maarup (52), 1-2: Emil Kjærsgaard (87)
Roskilde: Conrad Kromann - Kristian Minshall (55: Magnus Winther), Magnus B. Jørgensen, Mattheo Cliford, Albert Kornum - Ali Shah (81: Kenan Aydin), Jakob Skovgaard Larsen, Henrik Ravensbeck (33: Nicklas Wæde), Andreas Maarup, Thomas Haberland (81: Christian Hansen) - Marc Nybye Sørensen
Ledøje-Smørum: Nicolaj Bjerregaard - Dennis Lind (13: Martin Soelberg), Martin Fisch (53: Jacob Søberg), Kasper Gram-Jensen, Kristian Larsen - Marcus Weiss (46: Emil Kjærsgaard), Rasmus Thomsen, Conrad Lunde (83: Rasmus Thygesen) - Jacob Lind, Mathias Gransee, Frederik Jørgensen

Der skulle gå godt 40 minutter, før Roskilde havde sin første afslutning på mål - et skud udefra, og Ledøje-Smørums Rasmus Thomsen lukkede halvlegen med et skud, der blev viftet over mål af Roskilde-keeper Conrad Kromann.

Til gengæld udnyttede hjemmeholdet til fulde, at Martin Fisch måtte gå ud med en skade, hvilket gav lidt uro i gæsternes bagerste geled ved en dødbold. Mellem venner og fjender endte en returbold foran Andreas Maarup, der udlignede til 1-1 bare syv minutter inde i anden halvleg.

Det løsnede kampen en del op, så spillet i højere grad bølgede frem og tilbage. Frederik Jørgensen var igen farlig for gæsterne med et solotogt efter 57 minutter, men igen sneg skuddet sig lige forbi målrammen. Han fik også den næste chance i kampen, som først var syv minutter før tid, men her helkikses han sin afslutning.

Lige som kampen var ved at død ud, blev Mathias Gransee lidt kluntet nedlagt i udkanten af feltet, og så kunne dommeren kun pege på straffepletten. Derfra er Emil Kjærsgaard stensikker, og så var Ledøje-Smørum igen på sejrskurs.

Roskilde pressede på til sidst men lykkedes ikke med at lave udligningen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?