27. juli 2021
Viktor Axelsen varmede op til OL med en sikker sejr over Rasmus Messerschmidt. Den var med til at sikre Skovshoved en ny DM-titel.
Viktor Axelsen varmede op til OL med en sikker sejr over Rasmus Messerschmidt. Den var med til at sikre Skovshoved en ny DM-titel.
Foto: Mikael Blond Jensen/Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-finale blev maraton-dyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-finale blev maraton-dyst
Sport Nordsjælland - 23. juni 2021 kl. 23:29
Af Niels Rasmussen

Værløse kom overraskende i DM-finalen for hold, men efter en maratonfinale mod Skovshoved, måtte Værløse alligevel giv fortabt og overlade guldet til »Skovserne«.

Da der var gået to timer af DM-finalen for hold i Brøndby-Hallen var stillingen 1-1 i kampe. Og i betragtning af, at det i værste fald kunne udvikle sig så uheldigt, at vinderen først var fundet, når alle ni kampe var spillet, så måtte det blive en sejtrækker.

Efter fire timers spil havde Skovshoved genvundet mesterskabet fra i fjor. Denne gang med 5-3, hvor de i fjor vandt med 5-1 over Værløse.

Første fingerpeg henimod, at det ville udvikle sig til noget af en midnatsforestilling, kom i aftenens første kamp - 2. mixed double, hvor Værløse var repræsenteret af Andreas Søndergaard og Julia Finne Ipsen.

Det blev med ombolde i 1. sæt og to tætte sæt bagefter, før Skovshoved havde sikret sig sejren.

Undervejs viste Andreas Søndergaard mange gode taktiske detaljer, hvor han fik trukket modstanderne væk, så der blev plads til afgørende hug andre steder. Men i slutfasen faldt hans spil unægtelig meget fra hinanden, og Julia Finne Ipsen lavede også en del uprovokerede fejl.

I mellemtiden havde 1. mixed duble med Mathias Thyrri og Mai Surrow skaffet Værløse en føring på 1-0 med en sejr i to sæt over Carsten Mogensen og Sara Lundgaard, der slet ikke kunne få tingene til at fungere. Der var markante forståelsesfejl, så Værløseparret fik let spil.

DM-finale, holdturnering
Værløse-Skovshoved 3-5

1.mixed double: Mathias Thyrri/Mai Surrow - Carsten Mogensen/Sara Lundgaard 21-10, 21-18
2.mixed double: Andreas Søndergaard/Julie Finne-Ipsen - Joel Eipe/Mette Poulsen 22-24, 21-19, 17-21
1.damesingle: Julie Dawall-Natalie Koch Rohde 21-16, 21-18
2.damesingle: Sofie Holmboe Dahl- Sophie Grundtvig 8-21, 21-23
1.herresingle: Rasmus Messerschmidt-Viktor Axelsen 7-21,7-21
2.herresingle: Ditlev Jæger Holm - Rasmus Gemke 21-15, 15-21,
1.damedouble: Julie Finne Ipsen/Mai Surrow -Sara Lundgaard/Mette Poulsen18-21, 24-26
1.herredoukle: Andreas Søndergaard/Daniel Lundgaard - Joel Eipe/Rasmus Kjær Pedersen 21-18, 21-19

Ditlev Jæger Holm var næste levende billede på banen, og han gjorde en flot figur mod Rasmus Gemke, der virkede underligt uengageret i store dele af kampen. Ditlev Jæger Holm fik samlet en bunke bolde op, men fik også sendt mange oplagte scoringsmuligheder et pænt stykke uden for linjerne, så Rasmus Gemke fik nemme point. Midt i al slideriet fik Ditlev Jæger Holm lige fyret et diagonalt baghåndssmash af, så jublen brød løs i hallen.

Og den blev mere tydelig, da Rasmus Gemke hentede sejren med 21-19 i 3. sæt. Så var det af med trøjen og ud til Skovshoveds mange fans

Inde på banen ved siden af havde Julie Dawall bragt Værløse foran med 2-1, da hun i to sæt besejrede Natalie Koch Rohde, der virkede helt færdig rent fysisk, da hun slog den sidste bold ud af banen. Hun er kæreste med Viktor Axelsen, og parret fik i oktober en datter, så der har ikke været alverdens tid til at få formen på plads igen rent konditionsmæssigt.

Til gengæld er Viktor Axelsen forrygende, så han vandt i ren opvisningsstil 21-7, 21-7 over Rasmus Messerschmidt, der bare måtte agere sparringspartner. 3-2 til Skovshoved

Skovshoved kom på 4-2 og tæt på den samlede sejr, da Sofie Grundtvig vandt i to sæt over Sophie Holmboe Dahl.

Andreas Søndergaard og Daniel Lundgaard skaffede spændingen tilbage i kampen ved at vidne deres opgør, og så fandt det hele sin afgørelse, da Mette Poulsen og Sara Lundgaard vandt deres damedouble

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?