18. september 2020
Frida Boje Formann var ustroppelige mod Lemvig. Her ses hun til højre i en kamp mod Hørsholm.
Frida Boje Formann var ustroppelige mod Lemvig. Her ses hun til højre i en kamp mod Hørsholm.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandvarme Formann

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvarme Formann
Sport Nordsjælland - 23. februar 2020 kl. 19:54
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun er Dameligaens nummer to i effektivitet, nummer seks i rebounds, nummer tre i assist og den tredjemest scorende. Så er hun 19 år gammel, spiller i Værløse, er på vej på college i USA og nok ligaens bedste spiller.

Det viste Frida Boje Formann endnu en gang i weekenden, da hun scorede 36 point i hjemmesejren på 88-75 over Lemvig.

Ikke mindst fra treeren var hun skarp med seks træffere på seks forsøg, og hun hentede også 12 rebounds og diskede op med syv assist.

Det var dog først i sidste periode, Værløse slap væk fra Lemvig på måltavlen. Men det var på ryggen af netop Frida Boje Formann, der ved stillingen 63-62 ramte en treere og senere også gjorde til 72-64 med endnu en træffer fra distancen. Hun lagde også to point i til 77-67, og så var hullet slået for alvor. Værløse førte 88-69, inden Lemvig fik pyntet lidt på resultatet til sidst.

Udover Frida Boje Formann leverede også Emiie Ravn en stor indsats med 24 point - og ligeledes med seks treere.

Værløse mangler en enkelt kamp mod BMS Herlev, men slutter på femtepladsen og skal møde Aabyhøj i kvartfinalen, som spilles bedst af tre kampe.

Dameligaen
Værløse-Lemvig 88-75
(19-21, 19-20, 20-14, 30-20)

Værløse: Frida Formann 36.
Lemvig: Kali Koening 29.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?