27. juli 2021
Oliver Antman. Foto: Rudi Dalsgaard
Oliver Antman. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Antman dobbelt målscorer i Holland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antman dobbelt målscorer i Holland
Sport Nordsjælland - 11. juli 2021 kl. 17:52
Af René Larsen

FC Nordsjælland har haft en forunderlig evne til at producere målmagere på samlebånd. Listen tæller inden for de seneste fem år stærke navne som Marcus Ingvartsen, Emiliano Marcondes, Ernest Asante, Andreas Skov Olsen, Mohammed Kudus og Mikkel Damsgaard, der alle har skæppet godt i kassen efter lukrative salg til udenlandske klubber.

Selv om der har været godt gang i eksporten, så har FC Nordsjælland i hver eneste sæson været i stand til at lukke hullet.

Det håber klubben også at gøre i denne sommerpause, hvor det ventes at Kamaldeen Sulemana bliver sommerens store salg. Der er ganske vist ikke noget nyt på transferfronten, og Kamaldeen Sulemana var også med på den træningslejr i Holland, som FC Nordsjælland i dag vender hjem fra.

Kamaldeen Sulemana scorede endda et enkelt mål i lørdagens opgør mod Royal Antwerpen, men det var i de to mandskabers reserver-dyst på grønsværen. Det opgør vandt FC Nordsjælland 3-0. De to øvrige mål blev sat ind af Mohamed Diomande på straffe og på hovedstød af Maxwell Woledzi. Kamaldeens optræden på B-holdet skal formentlig ses i lyset af, at FC Nordsjælland forventer et snarligt salg, og klubben har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man ikke regner med guldfuglen i den kommende sæson.

Straks melder spørgsmålet sig så, hvem der bliver kørt i stilling til at skulle lave målene, og bedømt ud fra træningslejren i Holland er svaret: Oliver Antman.

Den 19-årige finne scorede i begge kampe på træningslejren. Det blev til en enkelt mod Vitesse i midtugen, og lørdagens opgør mod Royal Antwerpen hamrede han med et fladt spark fra kanten af feltet FC Nordsjælland foran 1-0 i de to klubbers møde med A-holdene.

Det opgør endte 1-1.
- Jeg har det godt på banen lige for tiden. Jeg føler mig meget selvsikker. Det vigtigste er, at være klar til sæsonstart, og det føler jeg 100 procent, at jeg er nu, siger Oliver Antman til klubbens hjemmeside.

Også cheftræner Flemming Pedersen var tilfreds med udbyttet mod Royal Antwerp, der i sidste sæson blev toer i den belgiske liga efter Club Brügge.

- Det var en forholdsvis jævnbyrdig kamp med noget mere struktureret spil end mod Vitesse. Det vidste vi godt på forhånd, fordi Antwerpen er et hold, som også gerne vil have bolden og kan drille os lidt i nogle positioner. De spiller ikke lige så direkte som Vitesse. Vi var lidt udfordret på standardsituationer, fordi vi var en smule overmatchet fysisk. Men vi spiller en fin kamp mod dem, så præstationen er mere end godkendt mod et belgisk tophold, siger Flemming Pedersen, der også var tilfreds med B-holdets 3-0-sejr:

- Præstationen var bare endnu et bevis på vores bredde. Vi er på en god vej, og der er meget, meget stor konkurrence på holdet.

FC Nordsjælland sæsondebuter i Superligaen på søndag med en hjemmebanekamp mod oprykkerne Viborg.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?