22. juni 2021
Allerød - her fra en tidligere kamp - fik lidt at juble over til sidst, da 2-0 blev vendt til 2-2 ude mod Otterup.
Allerød - her fra en tidligere kamp - fik lidt at juble over til sidst, da 2-0 blev vendt til 2-2 ude mod Otterup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød rejste sig efter pausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød rejste sig efter pausen
Sport Nordsjælland - 05. maj 2021 kl. 22:30
Af Rudi Dalsgaard

Det begyndte at ligne en rigtig sur tur til fynske Otterup på en regnfuld onsdag aften, da Allerød gik til pause bagud med 2-0.

Men det endte nogenlunde mindeligt, da Jacob Jøger og Nikolai Have Petersen sørgede for to nordsjællandske scoringer i anden halvleg - og dermed et point til Allerød.

Dermed holder Allerød sig inde i kampen om en plads i top fire og har to hjemmekampe mod Birkerød og B1908 til at lukke på.

Allerød kom ellers fint fra start og kunne allerede i det første minut have tilkæmpet sig et straffespark, men i stedet slog hjemmeholdet til.

En bold blev spillet dybt til Benjamin Nielsen, der sendte bolden ind bag Johan Gårdsvoll i Allerød-målet til 1-0 efter bare syv minutter.

Allerød fik reddet et skudforsøg på stregen efter 20 minutter, men lige som man var ved at gøre klar til at gå til pause, blev det 2-0, da Mark Tubæk kom til skud fra kanten af feltet. Han trykkede af, og Johan Gårdsvoll måtte se bolden blive rettet af på vejen, så han var uden chance for at redde den. 2-0.

Gæsterne kom til gengæld godt ud til anden halvleg og fik trykket Otterup baglæns.

Forløsningen kom i det 67. minut, da Mark Parrish serverede et oplæg til Jacob Jæger, som headede kuglen ind til stillingen 2-1.

Og det blev også 2-2 kort efter, da Nikolai Have Petersen scorede med et fladt spark.

Mere blev det dog ikke til for de nordsjællandske gæster, men bagud 2-0 ved pausen, var 2-2 ikke så skidt endda.

Danmarksserien, pulje 2
Otterup-Allerød 2-2 (2-0)

Mål: 1-0: Benjamin Nielsen (7), 2-0: Mark Tubæk (45), 2-1: Jacob Jæger (67), 2-2: Nikolai Have Petersen (70)

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?