18. februar 2020
Furesø har krammet på Næstved-Herlufsholm og vandt tirsdag aften. Arkivfoto: Mie Neel
Furesø har krammet på Næstved-Herlufsholm og vandt tirsdag aften. Arkivfoto: Mie Neel
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinderne sad og så på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinderne sad og så på
Sport Frederiksborg Amts Avis - 28. januar 2020 kl. 22:16
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

-Ah, det var et godt resultat for os. Nu skal meget gå galt, for at vi ikke slutter i top to, lød det fra Stadions træner Thomas Schou, der fra tilskuerpladserne kunne se, at resultaterne i toppen af 2. division pulje 3 magede sig. Tirsdag aften besejrede Furesø hjemme i Farum Arena Næstved-Herlufsholm med 28-25.

Med det andet Næstved-Herlufsholm-nederlag i træk er oprykningen til 1. division reelt udelukkende et anliggende mellem den gamle mesterklub Stadion og fynske SUS Nyborg.

Det lå ellers til, at Næstved-Herlufsholm skulle tilbage på sporet efter nederlaget til Ajax. Furesø var nemlig uden holdets to sædvanlige målmænd Anders Heiberg Friis og Martin Knudsen. Førstnævnte er på skiferie, mens Knudsen døjer med en mindre hjernerystelse.

Men Furesø kunne hive unge Morten Bjørn Nielsen frem fra gemmerne, og det gjorde, at tabet af de to første målmænd slet ikke blev så stort, som Næstved-Herlufsholm kunne håbe på. Morten Bjørn Nielsen stod glimrende 60 minutter i Furesø-målet.

Det gjorde 1. halvleg helt lige, og i starten af 2. halvleg pådrog Furesøs Andreas Haase sig et rødt kort for et halsgreb på Næstveds Jacob Zøhner. Det kunne være det, der gjorde udslaget, men det blev det ikke.

Derimod fik Næstved aldrig rigtig styr på broderen Alexander Haase, der trods opbundne fingre på skudhånden vedblev med at hamre bolde i kassen. Det gjorde, at Furesøs føring var på tre mål ved stillingen 24-21.

Men Næstved-Herlufsholm kom tilbage i opgøret med tre mål på stribe. Kasper Lund udlignede til 24-24 med fem minutter igen, men det blev ikke den afslutning, som gæsterne havde håbet på.

Furesø kom på 26-25, og da Daniel Twistmann i det efterfølgende angreb sendte bolden ud over sidelinjen, så kunne Furesøs unge højrefløj Sofus Boisen på det nærmeste kåres som matchvinder med sin første scoring i kampen til 27-25.