

Se billedserie
Der var ikke meget at glæde sig over for håndbold-publikummet i Værløse, da Furesø Håndbold havde dobbeltstævne søndag eftermiddag.
I dagens første kamp tabte 2. divisions-kvinderne lokalopgøret til HØJ fra Ølstykke-Jyllinge med 22-19 efter en 1. halvleg, hvor Furesø slet ikke kunne komme til fadet. Bare fire mål scorede Furesø i 1. halvleg og var således bagud 12-4 ved pause. Hjemmeholdet spillede noget bedre efter pausen, men nærmere end tre mål kom Furesø aldrig.
I søndagens 2. kamp måtte Furesøs mænd se sig besejret 28-26 af Rødovre, og dermed synes Furesø at have sat et stort skridt til i topkampen i 2. division. Furesø sluttede 1. halvleg skidt af. Rødovre scorede tre mål i træk og kunne gå til pause med en føring 13-10.
Det hul forsøgte hjemmeholdet forgæves at lukke i 2. halvleg. Men hver gang Furesø havde chancen, så satte hjemmeholdet det selv over styr med en lang stribe af fejl.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her