22. august 2019
Slangerup kørte hjemme mod Esbjerg i Speedwayligaen - 7.8.2019. Her fra heat 4 mellem Slangerups Mikkel Michelsen (blå) og Andreas Lyager (rød) mod Esbjergs Niels-Kristian Iversen (gul) og Jonas Jeppesen (hvid). Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Slangerup kørte hjemme mod Esbjerg i Speedwayligaen - 7.8.2019. Her fra heat 4 mellem Slangerups Mikkel Michelsen (blå) og Andreas Lyager (rød) mod Esbjergs Niels-Kristian Iversen (gul) og Jonas Jeppesen (hvid). Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejr - men bonuspointet forsvandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejr - men bonuspointet forsvandt
Sport Frederiksborg Amts Avis - 07. august 2019 kl. 20:55
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kom ned til det sidste heat, da Slangerup onsdag tog i mod Esbjerg i Speedwayligaen.

Godt nok vandt Slangerup forholdsvist sikkert 45-39, men der var mere på spil end sejren.

For nordsjællænderne var tunget til at skulle på jagt, efter den første match mod Esbjerg blev tabt 47-37, og dermed skulle Slangerup bruge en sejr på 11 point i returmatchen for at score et bonuspoint.

Det ville samtidig presse Esbjerg i kampen om andenpladsen i Speedwayligaen.

Men vestjyderne gav sig ikke uden kamp i starten. Godt nok faldt deres polske B-kører Kamil Brzozowski helt igennem med tekniske problemer, men veteranerne Niels Kristian Iversen og Bjarne Pedersen førte an i kampen mod Slangerup.

Esbjerg førte 13-11 efter en 5-1'er i heat fire.

Så fik hjemmeholdet dog fat i den mudrede bane og med seks heatsejre på stribe, fik Esbjerg den nordsjællandske kærlighed at føle. Både B-kører Dawid Lampart og C-kører Jonas Seifert bankede to heatsejr hver ind på pointtavlen, og så gjorde det mindre, at A-kører og kaptajn Mikkel Michelsen kæmpede med at finde sit niveau.

Samtidig sendte Slangerup pludselig tilbagevendte Kenni Nissen på banen som D-kører, og han kørte en heatsejr hjem i heat 10 foran Niels-Kristian Iversen, og så stod det 35-25 til Slangerup.

I heat 11 svigtede Slangerup-toppen dog mod Esbjergs bund og tabte 1-5, og i heatet efter kunne Mikkel Michelsen ikke kommer forbi Niels-Kristian Iversen, der var ene mand tilbage for Esbjerg, efter Mathias Nielsen blev udelukket efter et styrt. Og så var forspringet nede på 39-33 inden de sidste to heats.

Her startede det godt for Slangerup, der var hjulpet på vej af, at duoen Michelsen-Lyager ikke havde kørt nok point ind til at stille op i heat 14, og så knuste de i sikker stil Esbjergs Mathias Nielsen, så føringen kom op på 44-34 inden sidste heat.

Desværre for hjemmeholdet kunne Dawid Lampart og Jonas Seifert ikke leve op til deres pladser i heat 14, og de blev kørt afgterud af både Niels Kristian Iversen og Bjarne Pedersen, som dermed sikrede et bonuspoint til vestjyderne.

Både Esbjerg og Slangerup ligger nu med 13 point side om side på andenpladsen i Speedwaligaen, der føres af Holsted.

Speedwayligaen
Slangerup-Esbjerg 45-39

Slangerup: Dawid Lampart 11, Jonas Seifert 9, Andreas Lyager 8, Mikkel Michelsen 7, Kenni Nissen 3, Emil Pørtner 1

Esbjerg: Niels-Kristian Iversen 13, Bjarne Pedersen 8, Mathias Nielsen 8, Jonas Jeppesen 4, Kamil Brzozowski 0

Tilskuere: 1378